Spillere fra Skanderborg Håndbold anklages for at prøve at købe sig til slutspil.

Spillere fra Skanderborg Håndbold anklages for at prøve at købe sig til slutspil.

Håndboldspillere anklages for forsøg på snyd

Spillere fra Skanderborg Håndbold ville betale sig til slutspil, skriver avis

Af
Af Erland Rasmussen

Der fremsættes alvorlige beskyldninger mod spillere fra Skanderborg Håndbold, der ifølge dagbladet BT var villige til at betale sig til en plads i slutspillet i sidste sæson.
Det er ifølge avisen flere anonyme spillere fra Sønderjyskes trup, der siger, at Skanderborg forsøgte at købe en sejr over netop Sønderjyske for at nå slutspillet. Der nævnes et beløb på 15.000 kroner. Sønderjyskes spillere skulle imidlertid have afvist.
I sidste sæson kunne Skanderborg Håndbold nå slutspillet i ligaen, hvis de vandt over Sønderjyske, og BSV samtidig tabte til Skjern.
BSV og Sønderjyske er allerede indblandet i en sag, hvor DIF undersøger påstande om, at Sønderjyske fik 15.000 kroner af BSV-spillere for sin indsats i kampen mod Skanderborg, som Sønderjyske vandt.
Formanden for Skanderborg Håndbold, Jens Christensen, afviser ifølge BT, at Skanderborg-spillerne har gjort noget ulovligt. Han frygter heller ikke, at DIFs sag mod BSV og Sønderjyske vil sprede sig til Skanderborg.
"Jeg har ikke hørt noget fra DIF, og som formand både for Skanderborg og Divisionsforeningen ville det næsten være naturligt, at jeg havde hørt noget, hvis man mente, der var noget at undersøge, siger Jens Christensen," til BT.

Publiceret 06 August 2014 09:30