Lennart Nielsen, postbud fra Værløse, kommer efter 32 år som postbud tæt på Post Danmark Rundt som frivillig (privatfoto).

Lennart Nielsen, postbud fra Værløse, kommer efter 32 år som postbud tæt på Post Danmark Rundt som frivillig (privatfoto).

Værløse-postbud med i Post Danmark rundt

Lennart Nielsen fra Værløse er med som frivillig under det store cykelløb Post Danmark Rundt

49-årige Lennart Nielsen er for første gang med som frivillig i cykelløbet Post Danmark rundt.
Han har været postbud i 32 år - den seneste tid med udgangspunkt i Ballerup Distributionscenter.
Samtidig har cykelsport fyldt meget i hans liv. Men først nu tager han en tørn som frivillig.
"Min kone mente, at det var på høje tid at prøve, hvis jeg skulle nå det, inden jeg fylder 50", siger det cykelglade postbud, der styrer en salgsbod i målområdet.
Hvert år trækker Post Danmark rundt på den frivillige arbejdskraft fra cirka 30 af deres medarbejdere under det fem dage lange etapeløb gennem landet.
"Kendetegnet for det frivillige arbejde under løbet er et fantastisk fællesskab og en holdånd, som får mange medarbejdere til at vende tilbage år efter år", siger man fra Post Danmark.

Postmaster 2014

Siden 1999, hvor en alvorlig knæskade satte en stopper for Lennarts fodboldspil, har en været grebet af cykelsporten.
 "Det begyndte med Sjælland Rundt det år, og siden har jeg været med til mange cykelløb. Jeg synes, at det er fedt at komme ud i naturen på den måde", siger postbudet.
Fornylig opnåede han for tredie gang at vinde titlen som "Postmaster" blandt de aktive i Post Danmark Cykelmotion.
Hver uge træner han 250-300 kilometer. Oveni bliver der dagligt lagt 20-30 kilometer på postruterne i Hareskoven og Kirke Værløse. Dog foregår dette på el-cykel.
st

Publiceret 06 August 2014 06:28