Regn, vind og torden vil sætte sit præg på næste uges vejr. Modelfoto

Regn, vind og torden vil sætte sit præg på næste uges vejr. Modelfoto

Nu vender det:

Så dårligt bliver vejret

Af
Martin Warming

Martin Warming

Ungerne er igen i skole - og det er måske også godt det samme. 
Det er nemlig ikke kun sommerferien, der synger på sidste vers. Det gør det helt fantastiske sommervejr, som vi har nydt godt af i lang tid, også.
Det er et lavtryk, der i øjeblikket befinder sig i den sydlige del af Nordsøen, der i løbet af lørdagen vil komme ind over os med tilhørende fronter med regn og byger og noget lavere temperaturer, end vi har været vant til.
Lørdag og søndag får vi lidt eller nogen sol og temperaturer op til 25 grader, men der kommer også byger hist og her.
Fra mandag begynder det så for alvor at gå galt, og vi skal være heldige, hvis temperaturen i løbet af næste uge kommer op over 20 grader, fortæller DMI.
Næste uges vejr bliver en blanding af regnbyger, torden, hård vind eller kuling men - trods alt - også lidt sol en gang imellem.
De højeste temperaturer får vi mandag, hvor termometeret kan snige sig op på 22 grader. Ellers vil temperaturen typisk ligge et sted mellem 17 og 20 grader i dagtimerne og mellem 12 og 17 grader i nattetimerne.
Du kan se hele syvdøgns-udsigten fra DMI her
 

null

Publiceret 09 August 2014 09:25