(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Få boligejere er bagud med terminen

Restanceprocenten er stort set uændret i årets andet kvartal. Antallet af boligejere, der er bagud med terminsydelsen på deres realkreditlån, forbliver dermed på et niveau, der ikke er set lavere siden midten af 2008.
Samtidig er antallet af overtagne ejendomme i realkreditinstitutterne halveret på to år. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.
Restanceprocenten er i dag på 0,26 pct. Det betyder, at boligejerne mangler at betale 26 øre for hver 100 kr., der skal betales i terminsydelse. I starten af året var restanceprocenten 0,25 pct.
- De seneste tal for boligejernes restancer viser, at det kun er omkring 3.900 boligejere, der ikke har været i stand til at betale til tiden, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og tilføjer:
- En af de vigtigste årsager til, at boligejerne betaler terminsydelsen til tiden er, at boligrenterne er så lave, at langt de fleste boligejere i dag har mulighed for at konsolidere privatøkonomien gennem øget opsparing eller større afdrag på realkreditlånet. Faktisk medvirker de lave renter til, at boligejerne i dag i gennemsnit afdrager ca. 29.000 kr. om året på deres realkreditlån. På trods af, at andelen af afdragsfrie lån har været stigende, er afdragsniveauet det højeste i fem år.
Antallet af overtagne ejendomme er halveret siden tallet toppede for to år siden. Realkreditinstitutterne havde 336 overtagne ejendomme ved udgangen af 2. kvartal 2014.
Se tallene på Realkreditrådets hjemmeside.
pm

Publiceret 10 August 2014 09:45