Mens hundene venter på at blive adopteret, lever de under kummerlige forhold. De stærke gadehunde, dem der kan klare sig selv, kommer ikke med til Danmark. Dem hjælper Hanne i stedte med mad. Kun hvalpe og hunde, der udstødes af flokken, men stadig kan socialiseres, kommer med til Danmark til adoption.

Mens hundene venter på at blive adopteret, lever de under kummerlige forhold. De stærke gadehunde, dem der kan klare sig selv, kommer ikke med til Danmark. Dem hjælper Hanne i stedte med mad. Kun hvalpe og hunde, der udstødes af flokken, men stadig kan socialiseres, kommer med til Danmark til adoption.

Stenet, skudt og forgiftet - nu giver Hanne dem et hjem

Et tilfælde satte Hanne Matthiesen fra Skanderborg i kontakt med en gruppe frivillige, der hjælper gadehunde i Bosnien. Nu har hun oprettet sin egen støttegruppe til hjælp for de glemte hunde i Sarajevo og Zenica

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Folk behandler dem fuldstændig skruppelløst. Kører op i bjergene, og forlader dem, når de ikke gider have dem mere. Skyder dem, smider sten efter dem, og putter gift i deres mad. Uønskede hundehvalpe ryger ud med skraldet.”
Det er hårdt og brutalt, når Hanne Matthiesen fortæller om “sine” gadehunde i Sarajevo og Zenica.
Det seneste år har hun gentagne gange været i Bosnien med penge, medicin, dyrefoder og forskellige dyreartikler, for at gøre tilværelsen lidt lettere for de hundredevis af hunde, der lever på gaden i de to byer.

Adopteres i Danmark

Når vejen går hjemad igen, er bilen fyldt op med hunde, der har vundet den store lotteripræmie: En adoptionsfamilie i Danmark.
Indtil nu har Hanne formidlet adoption af omkring 20 gadehunde til danske familier.
“Selvom hundene lever en kummerlig tilværelse og ofte behandles forfærdeligt, er de fleste venlige og imødekommende overfor mennesker. De ved instinktivt, at de skal holde sig gode venner med mennesker, for at få mad,” fortæller Hanne.

Hanne har selv to gadehunde fra Bosnien. Et par livlige, glade og meget tillidsfulde hunde til trods for deres barske start på tilværelsen. Foto: Grethe Bo

Hanne har selv to gadehunde fra Bosnien. Et par livlige, glade og meget tillidsfulde hunde til trods for deres barske start på tilværelsen. Foto: Grethe Bo

Skal kunne socialiseres

Det er dog ikke alle hunde, der kan få en en-vejs billet til Danmark.
“Det er kun hvalpe og de hunde, der kanøfles af flokken og ikke kan klare sig, som vi tager med til Danmark. Og det skal være hunde, der stadig kan socialiseres,” understreger hun.
Prisen for en hund er omkring 1500 kroner. Det er cirka det beløb, det koster at få den chippet og vaccineret, og give den orme- og loppe kur samt få helbredsattest på den.
Hanne arbejder sammen med en gruppe af bosniske kvinder om at gøre tilværelsen lettere for gadehundene.
Hun sender penge, hundeartikler og hundefoder til dem, og de drager ud i byerne og hjælper gadehundene, så godt som det lader sig gøre.
“Vi plejer at sige, at vi ikke kan hjælpe alle, men at alle kan hjælpe en,” smiler hun indforstået.
“Folk er godt klar over, at gadehundene har det slemt, og at det er et problem, der er så mange af dem, men fra myndighedernes side gøres der kun halvhjertede forsøg på at afhjælpe problemet.”

Næste gang Hanne kører til Bosnien med hundemad, puder, tæpper og andre dyreartikler til gadehundene dernede, har hun tæven og dens hvalpe med hjem. En af hvalpene mangler stadig et hjem. Foto: Hanne Matthiesen

Næste gang Hanne kører til Bosnien med hundemad, puder, tæpper og andre dyreartikler til gadehundene dernede, har hun tæven og dens hvalpe med hjem. En af hvalpene mangler stadig et hjem. Foto: Hanne Matthiesen

Aflivning er ikke en løsning

“Holdningen til kæledyr i Bosnien ligger meget langt fra vores. Men det er ved at ændre sig i takt med at folk bliver mere veluddannet.”
Var det ikke bedre, om man aflivede gadehundene?
“Nej, det mener jeg bestemt ikke. De hunde fejler jo ikke noget, og som hundeelsker vil man aldrig gå ind for den løsning. Det handler om at få folk til at ændre holdning, så de ikke bare smider deres dyr ud, men påtager sig ansvaret for dem. Får dem neutraliseret. Giver dem mad og ordentlige forhold.”

Gadehunde i Sarajevo og Zenica

Hanne Matthiesen fra Skanderborg har oprettet Facebookgruppen Help the forgotten dogs in Sarajevo and Zenica. Via gruppen organiserer hun hjælp til og adoption af gadehunde i de to bosniske byer

Vil du donere penge, hundemad eller andre dyreartikler gadehundene eller er du interesseret i at adoptere en hund, kan du kontakte Hanne på telefon 2224 8110 eller påhpmatthiesen@gmail.com

Publiceret 13 August 2014 12:00