Af med huen, som godt kan give solid varme på en varm dansk sommerdag.

Af med huen, som godt kan give solid varme på en varm dansk sommerdag.

“Jeg er Danmarks mest ukendte kendte”

Han er en af de mest populære personer inden for underholdningsbranchen herhjemme. Alligevel kan han stort set færdes ubemærket på gaden. For når masken falder, er Pjerrot alias Kurt Flemming ikke til at genkende for særligt mange. Mød manden, der ikke ha

Af
Af Therese Zillmer

"Der var engang en dreng, der - da han så mig uden Pjerrot-maske - sagde til sin far: Nå, ser han sådan ud - så forstår jeg godt, han sminker sig”, lyder det med et grin fra Kurt Flemming, alias Bakkens legendariske Pjerrot.
Hele sommeren igennem har Pjerrot hver dag brugt 40 minutter på at sminke sig som Pjerrot - og 25 minutter på at tage masken af efter sidste forestilling.

Slider det ikke på huden med al den sminke?

"Overhovedet ikke. Jeg har den fineste hud. I hvert fald har jeg haft det, siden jeg for nogle år siden fandt den sminke, jeg bruger i dag. Den er fra USA og væsentlig dyrere end de tyske og hollandske, jeg brugte førhen. Men den er alle pengene værd, for tidligere med de billigere sminker kunne jeg godt få knopper og vandbylder i ansigtet. Det gjorde virkelig ondt, så da jeg engang fik en sludder med Ronald McDonald og hørte ham fortælle så begejstret om sin sminke, fik jeg lyst til at prøve den samme. Det har så været den eneste slags sminke, jeg har brugt siden".

Børnenes bedste ven

Den 61-årige Kurt Flemming elsker sit job som børnenes trofaste underholder og ven.

"Ellers holdt jeg heller ikke til det. Jeg har for eksempel ikke holdt sommerferie i 23 år! Men det gør ikke spor, for jeg elsker mit arbejde og elsker at gøre børnene glade", siger Pjerrot, som jævnligt oplever, at børnene betror sig til ham efter hans forestilling.

"Børn kan finde på at fortælle ting til Pjerrot, som de ikke fortæller til nogen andre. De kan også finde på at give mig små gaver - som f.eks. da en dreng efter en af mine forestillinger kom op til mig og spændt viste mig sin knyttede hånd. Da han åbnede den, lå den fineste - men nu helt tørre - viol, som han havde gået og gemt på til mig. Det var så rørende og står for mig som en ganske særlig oplevelse”.

Den amerikanske sminke, som også Ronald McDonald bruger, er ikke sådan lige at få af.

Den amerikanske sminke, som også Ronald McDonald bruger, er ikke sådan lige at få af.

Hjælper angste børn

Mødet med de mange børn er da også netop det, der giver jobtilfredshed hos Kurt Flemming. Men han skal ikke tro, han skal ændre på noget, for så kommer børnene efter ham.

“I år har jeg tilladt mig at køre med et program med fem nye numre. Det har så betydet, at der er røget nogle gamle numre ud, som jeg selv var blevet lidt træt af. Men sikken ballade! Børn vil helst se det samme igen og igen. Jeg har børn, der har set mine forestillinger så mange gange, at de kan dem udenad. Og derfor reagerer de, hvis jeg ændrer bare det mindste”.

Det hænder, at børn bliver bange for Pjerrot. Men den slags er der råd for, og børnenes følelse af frygt tages alvorligt.
“Jeg har et par gange haft besøg i sminkerummet af børn med klovnefobi. Når de ser mig lægge masken på helt fra grunden og lidt ad gangen, forsvinder angsten nemlig som regel. I hvert fald i langt de fleste tilfælde. Det er synd for de børn, der er bange, synes jeg, så jeg vil gerne mindske deres angst ved at vise dem, at jeg ikke er spor farlig”.

Hver eneste dag sommeren igennem gennemgår Kurt Flemming forvandlingen til og fra Pjerrot. Sminkningen tager 40 minutter, mens afsminkningen kan klares på 25 minutter. Foto: Lars Thornblad

Hver eneste dag sommeren igennem gennemgår Kurt Flemming forvandlingen til og fra Pjerrot. Sminkningen tager 40 minutter, mens afsminkningen kan klares på 25 minutter. Foto: Lars Thornblad

Pilgrimstur

Vi er med i sminkerummet, da Pjerrot efter dagens sidste forestilling belaver sig på fyraften og dermed afsminkning.

Bliver du nogensinde genkendt på gaden, når du ikke er sminket som Pjerrot? Du ser jo noget anderledes ud uden sminke.

"Det sker meget sjældent, bortset altså fra den episode med drengen, jeg fortalte om før. Man kan jo sige, at jeg er Danmarks mest ukendte kendte".

Når Kurt Flemming ikke optræder på Bakken som Pjerrot, holder han foredrag og rejser. Bl.a. har han foredraget 'Livet set med hvidvinkel' på sit repertoire.

"Og efter at jeg mistede min kone, som døde af kræft, valgte jeg at gå Caminoen (en ca. 800 km lang pilgrimsrute, der starter i det sydlige Frankrig, fortsætter over Pyrenæerne og går tværs over det nordlige Spanien, red.). Jeg gik 700 km på én måned! Det var vanvittig hårdt, men også en helt igennem fantastisk oplevelse, som jeg har planer om at gentage på et tidspunkt. For mig har det at gennemføre Caminoen nemlig været et af mit livs største præstationer og en helt igennem fantastisk oplevelse", siger Kurt Flemming/Pjerrot.

Pjerrot i gang med dagens forestilling. Foto: Lars Thornblad

Pjerrot i gang med dagens forestilling. Foto: Lars Thornblad

Pjerrot gør klar til at forvandle sig til Kurt Flemming. Foto: Lars Thornblad

Pjerrot gør klar til at forvandle sig til Kurt Flemming. Foto: Lars Thornblad

Frem bag Pjerrot-masken toner Kurt Flemming.

Frem bag Pjerrot-masken toner Kurt Flemming.

Publiceret 20 August 2014 16:14