Foto: Rigspolitiet / Creative Commons-licens 3.0 - billedet er beskåret efterfølgende

Foto: Rigspolitiet / Creative Commons-licens 3.0 - billedet er beskåret efterfølgende

22-årig fuld og skæv mand ville løbe fra politiet

Kørte over for rødt under flugt fra ordensmagten

Af
Jens Berg Thomsen

Tidligt onsdag morgen forsøgte en 22-årig mand fra Hillerød at slippe væk fra en politipatrulje.
Klokken 3.50 mødte patruljen manden i sin bil på Sdr. Jernbanevej i Hillerød, står der i døgnrapporten. Manden forsøgte at slippe væk, først i sin bil, og endte med at køre over for rødt.
Undervejs opgav han og forsøgte istedet at løbe fra betjentene, men han blev indhentet. Den 22-årige var ifølge politiet både påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, og han havde heller ikke noget kørekort.
Manden er ifølge politiet en "gammel kending" og havde i forvejen et par hængepartier med ordensmagten.
Foto: Rigspolitiet / Creative Commons-licens 3.0 - billedet er beskåret efterfølgende

Publiceret 20 August 2014 12:16