Fotograf: Lars Kruse, AU

Fotograf: Lars Kruse, AU

Aarhusiansk civilingeniør scorer 30 12-taller

24-årige Lise Kjær Andersen fra Aarhus Universitet skriver sig ind i dansk universitetshistorie.

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Lise Kjær Andersen har netop opnået karakteren 12 for sit speciale om såkaldt responsmodellering af armerede betonskriver. Med det satte hun punktum for en imponerende studiepræstation med intet mindre end 30 12-taller, hvilket svarer til hver eneste én af alle afsluttede, karaktergivende eksamener på den fem og et halvt år lange uddannelse til civilingeniør i byggeri.
Fire af eksaminerne er afsluttet med karakteren A fra et britisk eliteuniversitet.
Lise Kjær Andersen blev for to og et halvt år siden diplomingeniør med det hidtil flotteste eksamensbevis, nogen kan mindes i Danmark. I den forbindelse modtog hun Ingeniørforeningens Agnes og Betzy pris for sin indsats.
 

Et historisk flot resultat

Fredag i denne uge får hun overrakt sit eksamensbevis ved dimissionshøjtideligheden for nye civilingeniører ved Aarhus Universitet, og meget tyder på, at hun skriver sig ind i dansk universitetshistorie.
”Det er meget usædvanligt, og jeg husker ikke, at jeg har set det nogensinde før. Når man tager i betragtning, at ingeniører skal bestå forholdsvis mange eksamener i løbet af deres uddannelse, bliver det yderligere imponerende. En sådan præstation på en ingeniøruddannelse kræver ikke blot et rigtig godt hoved og teoretisk indsigt. Det kræver også en meget veludviklet sans for, hvordan man kan omsætte teori til at løse virkelige problemstillinger,” siger Thomas Toftegaard, institutleder ved Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Lise Kjær Andersen selv er lidt mere ydmyg, når hun omtaler sine eksamenspræstationer.
”Byggeri har min store interesse, og det tror jeg har været med til, at jeg har klaret mig så godt. Den faglige fordybelse har aldrig været en pligt for mig. Vi har haft nogle undervisere, som har været gode til at stimulere vores interesse. Selvfølgelig kræver det, at man er stærk i den grundlæggende fysik og matematik bag ingeniørfagene. Men interesse er det vigtigste,” siger hun i en pressemeddelelse.
Man kunne måske fristes til at tro, at Lise Kjær Andersen har brugt det meste af sin vågne tid over bøgerne, men det er nu ikke tilfældet. Hun har ved siden af studierne arbejdet som projektansat ingeniør hos det rådgivende ingeniørfirma COWI og været med til at lave forarbejdet til nogle af byggerierne i den nye havnebydel i Aarhus.
Desuden har hun arbejdet som studenterunderviser i lektiecafé og deltaget aktivt i fredagsbaren.
 

Skal forske i beton

I næste måned starter Lise Kjær Andersen i en alder af blot 24 år sin forskerkarriere ved Aarhus Universitet som ph.d.-studerende. Hun har en særlig interesse for armeret beton og håber på at finde en model, der kan bestemme effekten af såkaldt passiv confinement armering.
Nærmere bestemt betyder det, at hun vil undersøge, hvordan de nuværende armeringstyper i betonsøjler bidrager til at øge konstruktioners styrke.
”Når man arbejder med lodretstående, trykpåvirkede betonkonstruktioner i byggeriet som for eksempel søjler, så er de altid udstyret med en form for langsgående armering indvendigt. Denne armering fastholdes af nogle armeringsringe på tværs, og det er med til at gøre konstruktionerne stærkere, så de kan deformere eller give sig lidt mere, før de bryder. Man ved bare ikke med sikkerhed i dag, hvor meget disse armeringsringe forøger konstruktionernes bæreevne og sejhed. Derfor er ingeniørerne nødt til at være på den sikre side og overdimensionere deres bygninger,” siger hun.
Hvis hun kan indfri sine mål for ph.d.-projektet og finde frem til modellen for confinement armeringens betydning for betonens robusthed, vil det kunne mærkes i byggebranchen:
”Man skal bare kigge ud af vinduet for at se, hvor meget beton, vi bruger til vores bygninger. Det er enorme mængder på verdensplan. Og hvis vi kan finde frem til ny viden, der gør at, vi med stor præcision kan fastslå betonkonstruktionernes bæreevne, så bliver det muligt at reducere materialeforbruget. I byggebranchen vil det medføre en række positive miljømæssige konsekvenser samtidig med, at det vil åbne op for nogle nye arkitektoniske muligheder,” siger Lise Kjær Andersen.

null

Publiceret 20 August 2014 16:13