Arkivfoto: Peter Mailand

Arkivfoto: Peter Mailand

Asbest fundet under renovering af svømmehal

Fundet af asbestholdige plader under renoveringen af Birkerød Svømmehal, forsinker projektet

Af
Af Peter Mailand

I forbindelse med renoveringen af omklædningsfaciliteterne i Birkerød Svømmehal er der fundet asbestholdige plader under nedrivningen. Det fortæller Mette Carstad, som er ejendomschef i Rudersdal Kommunee. 
De asbestholdige dele er håndteret og afskærmet efter gældende regler.
Ifølge Mette Carstad kan alle dog trygt benytte svømmehallen, da det kun er dame- og herreomklædningsområderne, der er berørte. De er i forvejen afskærmede fra resten af svømmehallen, idet al omklædning foregår i handicapomklædningen og Birkerød Idrætscenter.
Renoveringsarbejdet fortsætter under hensyntagen til de nødvendige sikkerhedsprocedurer, når der er fundet asbestholdige dele.
Ejendomschef Mette Carstad, understreger, at det er et nyt fund, som kan betyde at renoveringsprojektet bliver forsinket.
"I lyset af de nye oplysninger har vi bedt miljøeksperterne fra 'Golder', om at komme med en ny undersøgelse af forholdene omkring byggepladsen. Og på baggrund af de oplysninger, har vi bedt entreprenøren om at komme med et nyt estimat af pris og tidshorisont på byggeprojektet," siger hun.
Rudersdal Kommune kan i begyndelsen af næste uge, sige om det nye fund vil forsinke byggeprojektet.
I følge den oprindelige tidsplan forventes renoveringen af svømmehallen færdigt omkring 15. december.

Publiceret 21 August 2014 11:28