Arkivfoto

Arkivfoto

Hjulmand dårligt fra start i Mainz

Kasper Hjulmand erkender, at han og Mainz' sæsonstart har været dårlig, men han holder hovedet højt

Af
Af Ole Hoffskov

TIPSBLADET.DK

Kasper Hjulmand har kun stået i spidsen for Mainz i tre kampe, men alligevel er det lykkedes den tidligere FC Nordsjælland-træner at ryge ud af to turneringer med sin nye tyske klub. Græske Asteras Tripolis ekspederede Mainz ud over to kampe i kvalifikationen til Europa League, og i sidste uge røg holdet også ud af den tyske pokal efter nederlag til Chemnitz fra den tredjebedste række i en kamp, der måtte afgøres på straffespark efter 5-5 ved slutfløjt.
Dermed kan man roligt konstatere, at Kasper Hjulmand er kommet skidt fra start i Mainz, og det har allerede fået dele af den tyske presse til at stille spørgsmålstegn ved den danske træner.
Selv forholder han sig roligt, men han erkender, at starten har været dårlig.
"Vi har været en resultatmæssig skuffelse, og det skal vi have lavet om på. Men i forhold til vores egen selvforståelse er det ikke så slemt. Der har også været gode elementer i vores spil, så alt er ikke sort", siger Kasper Hjulmand til Kicker.
Mainz har blandt andet været sat i forbindelse med Uffe Bech, og ifølge tyske medier har Mainz brug for forstærkning, inden transfervinduet lukker, men Kasper Hjulmand har ikke tænkt sig at banke på sportsdirektør Christian Heidels dør og kræve indkøb.
"Det er ikke den måde, jeg arbejder på, men det er noget, jeg diskuterer med Christian Heidel", fastslår Kasper Hjulmand.
Kasper Hjulmand Bundesliga-debuterer for Mainz på søndag med en udekamp mod oprykkerne fra Paderborn.

null

Publiceret 21 August 2014 15:28