Arkivfoto: Martin Warming

Arkivfoto: Martin Warming

Efter vandreulykke:

Borgmester tilbage på job med brækket ankel

Af
Martin Warming

Martin Warming

Ole Bondo Christensen er tilbage på borgmesterkontoret på rådhuset i Værløse efter en ulykke i de norske fjelde tidligere på måneden, hvor han faldt og brækkede anklen.
Den 56-årige borgmester var i starten af august på vandretur med sin datter Ida i Rondane Nationalpark, da han faldt uheldigt på en stejl og glat fjeldside. 
Ole Bondo blev i første omgang bragt til Lillehammer Sygehus, hvor lægerne konstaterede, at han havde brækket anklen. Efter nogle dage blev han overført til Herlev Hospital, hvor der blev lagt skruer og skinne ind for at stabilisere bruddet.
Ole Bondo Christensen har blandt andet løbet flere maraton-løb, og i juli deltog han i et lokalt triatlon-stævne, og han håber, at han kan genoptage træningen igen på et tidspunkt.
"Det går fint. Jeg regner bestemt med at kunne cykle og løbe igen, men der går nok et stykke tid", lyder det fra Ole Bondo.
Ole Bondo startede - på krykker og med venstre ben i gips - på arbejde igen i mandags.

Publiceret 21 August 2014 12:25