Jørgen Kieler har skrevet flere bøger om lægefaglige emner og om besættelsen. Desuden har han holdt hundreder af foredrag, hvilket benene dog ikke længere tillader. Til gengæld får han hjemme i lejligheden meget ofte besøg af skoleelever, som gerne vil høre om hans kamp og lidelser under krigen.

Jørgen Kieler har skrevet flere bøger om lægefaglige emner og om besættelsen. Desuden har han holdt hundreder af foredrag, hvilket benene dog ikke længere tillader. Til gengæld får han hjemme i lejligheden meget ofte besøg af skoleelever, som gerne vil høre om hans kamp og lidelser under krigen. "De unge siger jeg aldrig nej til," siger 95-års fødselaren. Foto: Jesper Berg

Modstandsmand Jørgen Kieler fylder 95:

“Det har da været drøjt”

En af modstandsbevægelsens mest legendariske ikoner og hørsholmer gennem mere end 60 år, Jørgen Kieler, fylder på lørdag 95 år

Af
Jesper Berg

Det er med en vis respekt og nervøsitet, at man ringer på døren hos Jørgen Kieler. Navnet giver mindelser om og er synonym med de mange historier, man gennem tiden har læst og hørt om den tyske besættelse og den kamp, som modstandsfolkene førte under krigen.
Det er store forællinger om de få modige, som uagtet den store risiko hjalp jøder over Øresund i sikkerhed i Sverige. Fortællinger om sabotører, som med livet som indsats stak en kæp i tyskernes krigsmaskine. Og fortællinger om de forfærdelige forhold, som de uheldige, der blev fanget af tyskerne, blev udsat for i koncentrationslejrene, mange ikke forlod i live. Og Jørgen Kieler spiller en hovedrolle i alle disse fortællinger om afsavn, frygt, mod og forfærdelige lidelser.

Dødsdommen

Så respekten er stor, men nervøsiteten forsvinder hurtigt i Kielers hyggelige lejlighed i Hørsholm Park efter et fast håndtryk og et lige så fast blik fra venlige øjne omkranset af en tæt og grå hårpragt. Hvis man ikke ved det, tror man næppe, at man sidder overfor en mand, som i sine unge år oplevede lidelser, man knapt kan forstå omfanget af, og et liv under et pres, som er lige så umuligt at fatte. Og man tror da slet ikke, at manden overfor en om få dage - på lørdag den 23. august - fylder 95 år.
“Du må undskylde, at jeg bliver siddende. Bentøjet er ikke, hvad det har været,” siger han undskyldende, mens undertegnede finder notesblokken med de forberedte spørgsmål på frem. Dem bliver der ikke brug for.
“For 20 år siden var der ingen, som gad tale om besættelsestiden, men nu er der blevet en stor interesse. Det er meget positivt,” indleder den kommende fødselar, som med nød og næppe kom gennem besættelsestiden med livet i behold. Efter en sabotageaktion i Aabenraa blev han anholdt af tyskerne og blev i foråret 1944 dødsdømt efter langvarige forhør af Gestapo på Dagmarhus.

Kammerat stenet til døde

“Det endte dog med, at min straf blev ændret til deportation til koncentrationslejren Porta Westphalica i Tyskland,” husker han. Og her var lidelserne ubeskrivelige.
“På et tidspunkt var jeg og en kammerat sat til at samle sten, men det gjorde vi ifølge vagterne for langsomt, og derfor begyndte de at stene os. På et tidspunkt var der vagtskifte, og først da stoppede de. Min kammerat var død som følge af steningen, og jeg fik besked på at grave ham fri fra stenene, som nåede ham til livet. Derefter skulle jeg bære ham over på lazarettet, hvor også jeg selv trængte til at komme. Jeg var ganske forkommen,” fortæller Jørgen Kieler, som på lazarettet mødte en læge, som fattede sympati for den unge dansker, som allerede på det tidspunkt studerede medicin.
“Han havde magt til at sørge for, at jeg i en uge kom til at skrælle roer og kartofler i stedet for at arbejde i stenværket, så jeg kunne komme til hægterne,” husker Kieler, der dog anså sulten som det værste.

Tilbage til det normale liv

“Sulten var størst i vores koncentrationslejr, og man var sikker på, at det var netop sult, som var skyld i det, der senere blev kaldt KZ-syndromet, som gav rigtig mange fanger et dårligt liv efter krigen,” siger Jørgen Kieler, som dog i årene derefter kom med i en arbejdsgruppe med andre læger og skrev en bog om det, der i dag kendes som post traumatisk stress. En psykisk lidelse, som skyldes, at man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser.
“I 1945 talte alle om bare at glemme alt om krigen og komme videre og tilbage til det normale liv. Men der var jo ikke noget normalt liv længere, efter det vi oplevede. Det var da drøjt. Kort tid efter befrielsen mistede folk interessen for besættelsen, og ingen gad mere at høre om den tid. I dag har man heldigvis fundet ud af, at det er vigtigt at tale med nogen om voldsomme oplevelser,” siger Jørgen Kieler, som i 1947 blev gift med sin Eva. Det lå brudgommen meget på sinde, at hans hustru skulle forstå, hvad krigen egentlig havde handlet om.
“Derfor tog jeg hende med på bryllupsrejse til det sønderskudte Balkan, så hun kunne se, hvad vi stod over for,” husker Jørgen Kieler, som stadig bebrejder besættelsesregeringens samarbejdspolitik med tyskerne.

Den største synd

“Scavenius opgav på forhånd som et resultat af det mindreværdskompleks, som danskerne har lidt af i dønningerne af 1864,” siger han.
Den politik reddede vel mange danskere fra døden?
“Nej. Store danske virksomheder tjene rigtig, rigtig mange penge på at levere til tyskerne. Et resultat af det var blandt andet, at tyskerne var i stand til at bygge fire ubådsbaser på den franske vestkyst, hvilket gjorde, at hundreder af danske sømænd mistede livet under krigen,” slår han fast.
“Det var heller ikke tyskere, som byggede bunkerne ved den jyske vestkyst. Det var danskere,” tilføjer Jørgen Kieler, som herefter citerer den rumænske forfatter Elie Wiesel, som Kieler havde den ære at holde tale for i forbindelse med, at Wiesel i 1986 modtog Nobels Fredspris.
“At forblive tavs og ligegyldig er den største synd.”

Kongevejen er stadig grim

Jørgen Kieler og hans hustru flyttede i 1953 til Rungsted, hvor hun blev praktiserende læge i Pennehave, og efter hustruens død flyttede Jørgen Kieler til Hørsholm by.
“Det er slående, så få forandringer, der har været i de mere end 60 år, jeg har levet her. Usserød Kongevej er stadig grim, men der er vidunderligt ved kirken,” siger fødselaren, som mener, at Hørsholm kan byde på mange smukke steder.
“Men mit yndlingssted, det er aboretet,” slår han fast.
Besøget et slut. Notesblokkens sider er fyldt med stikord som neonazisme, Nikolaj fra Bramming, forsoning, Hotel Kaiserhof, Sofie Scholl, Hvide Rose og søster Bente, der blev from. Ord nok til endnu en artikel. Eller en bog for den sags skyld.
Men det må vente fem år. Tillykke - og tak.


Fakta
Jørgen Kieler
blev født 23. august 1919 i Horsens og døbt Jørgen von Führen Kieler
blev student fra Horsens Statsskole i 1939 efter udlandsophold i München, Paris og England
etablerede i 1943 med tre søskende et trykkeri, hvor de duplikerede det illegale blad ‘Frit Danmark'
blev i oktober 1943 medstifter af sabotagegruppen ‘Holger Danske II'
var under besættelsen med til at hjælpe 800 jøder over Øresund fra København Nordhavn
blev sendt til koncentrationslejren Porta Westfalica, hvor han var til april 1945. Da blev han - sammen med sin bror - reddet af den svenske greve Folke Barnadottes hvide busser
tog lægeeksamen i 1947
et års ophold i USA, hvor han arbejdede med at optimere behandling med kemoterapi
blev i 1954 dr.med.
blev i 1965 leder af Fibiger Laboratoriet og i 1980 forskningschef i Kræftens Bekæmpelse
var efter en badetur i en canadisk sø i 1974 med til at stifte Hørsholm-Rungsted Vinterlaug, hvor han nu er æresmedlem
er Ridder af 1. grad af Danneborgsordenen

Publiceret 21 August 2014 07:00