Dette syn har mødt de besøgende på betalingstoilettet ved Stationsporten i Albertslund.

Dette syn har mødt de besøgende på betalingstoilettet ved Stationsporten i Albertslund.

Rystende forhold på betalingstoilet:

Det flyder med lort og skidt

Skal man virkelig betale fem kroner for den oplevelse, undrer kvinde sig

En tur på det offentlige betalings-toilet ved Stationsporten i Albertslund har været en meget ubehagelig oplevelse for en 87-årig kvinde.
“Det flød med lort og skidt og affald over det hele, og der var beskidt og klistret på gulvet”, fortæller Grethe Schmidt.
Hun forklarer videre, at hun bruger rollator, og derfor havde forventet, at der var et ordentligt handicaptoilet.
“Det kan ikke være rigtigt, at man skal betale fem kroner for at få sådan en oplevelse”, siger Grethe Schmidt.
AP kiggede ind på betalingstoilettet, og kan bekræfte, som det fremgår af billedet, at forholdene er som beskrevet.
5-kroners-toilettet blev indført i november sidste år, med det erklærede formål at undgå hærværk og få pænere toiletter i centrum.
Forelagt billederne af forholdene i dag, og Grethe Schmidts oplevelse, lader Lise Madsen, property manager i Citycon, forstå, at der er blevet reageret prompte.
“Forholdene skyldes et skift af vicevært, og det har medført et hul i processen. Det her er ikke den standard, vi gerne vil kendes på i Albertslund Centrum!”, slår hun fast.
Hun tilføjer, at der nu skal skrubbes, skures og gøres hovedrent på toilettet.
due

null

Publiceret 21 August 2014 09:55