Efterlysning af flygtet 17-årig røver

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 17-årige Zeeshan Bhatti fra Hundige, som natten mellem den 18. og 19. august 2014 er flygtet fra den sikrede institution Nøddebakken i Skibby.
I forbindelse med flugten truede Zeeshan Bhatti personalet med en kniv og flygtede i en af institutionens biler – en grå Toyota Verso med institutionens logo påsat - som efterfølgende er fundet efterladt i Askerød-bebyggelsen i Hundige.
Zeeshan Bhatti blev den 11. juli 2014 fængslet efter et hjemmerøveri i Greve, hvor en 63-årig kvinde, der var alene med sit 3-årige barnebarn, blev med truet med kniv til at udlevere diverse værdigenstande.
Zeeshan Bhatti beskrives som:
Mand, pakistansk baggrund, 17 år, ca. 180 cm høj, ca. 90 kg, kraftig af bygning, brune øjne, sort kort hår (længde ca. 4 cm), tatoveret ”Bhatti” på ydersiden af venstre håndryg. Han var ved flugten iført en stor brun trøje og lysegrå joggingbukser.
Politiet skal anmode offentligheden om oplysninger om Zeeshan Bhattis tilholds- eller opholdssteder.
Politiet fraråder at man tager kontakt til Zeeshan Bhatti, hvis man træffer ham, men i stedet for straks kontakter Midt- og Vestsjællands politi, tlf. 4635 1448, eller nærmeste politi på tlf. 114.

Publiceret 22 August 2014 16:00