Kathrine Lilleøer takker søndag af i Ganløse Kirke efter lang og tro tjeneste. (Arkivfoto)

Kathrine Lilleøer takker søndag af i Ganløse Kirke efter lang og tro tjeneste. (Arkivfoto)

På søndag:

Kathrine Lilleør siger farvel

Den populære sognepræst har på søndag sin sidste gudstjeneste i Ganløse Kirke

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Som Lokalavisen Egedal kunne fortælle i juni, så har sognepræst Kathrine Lilleør valgt at stoppe i Ganløse og i stedet takke ja til udfordringen som sognepræst i Sankt Pauls Kirke i Nyboder i København.
På søndag klokken 10.30 er hendes sidste gudstjeneste i Ganløse Kirke, hvorefter der vil være afskedsreception på Rytterskolen i Ganløse.
"Kathrine har været et fantastisk bekendtskab. Hun har været med til at udvikle vores børnegudstjenester og musikgudstjenester, ligesom hun har fået mange foredragsholdere til byen. Når hun har haft tjeneste i Ganløse, så har vi haft mellem 70-100 mennesker i kirken, så hun vil uden tvivl blive et tab for sognet," siger Ketty Berth, som er formand for Slagslunde-Ganløse Menighedsråd.

Ny præst til december

Med Kathrine Lilleørs afgang, så er menighedsrådet gået på jagt efter en afløser.
"Søren Kjær Bruun fortsætter stadig som præst. Det er vi glade for, men vi skal finde en præst på fuldtid. Det er vores mål at indsætte den nye præst 1. december, så vi håber på en masse gode ansøgere," siger Ketty Berth.

Publiceret 22 August 2014 06:00