Muligheden for at opsige aftalen med HB Bus bliver nu undersøgt i Albertslund Kommune.

Muligheden for at opsige aftalen med HB Bus bliver nu undersøgt i Albertslund Kommune.

Albertslund er klar til at opsige aftale med HB Bus

“Fuldstændig uacceptabelt”, lyder det fra skolechef om selskab

Aftalen mellem HB Bus og Albertslund Kommune kan gå hen og blive en meget kortvarig affære.
Aftalen trådte i kraft 1. august, men skolechef i Albertslund Kommune, Henriette Krag, lader forstå, at man er indstillet på at opsige aftalen.
”Brøndagerskolen har siden skolestart oplevet massive problemer med HB-busser. Den måde selskabet indtil nu har varetaget opgaven har været under al kritik og er fuldstændig uacceptabel overfor børnene og deres forældre”, siger Henriette Krag.
Hun tilføjer, at Albertslund Kommune konstant lægger pres på Movia og HB-busser om at de skal overholde kontrakten, og at ledelsen på Brøndagerskolen arbejder fuld tid på at hjælpe HB-busser med at få styr på adresser og ruter.
“Det er ubegribeligt, at de ikke kan få det til at fungere i HB-busser. Da der er tale om et klart kontraktbrud bliver det undersøgt, hvordan vi kan komme ud af kontrakten og få skabt nogle ordentlige forhold for vores børn.”
Også i andre kommuner har der lydt hård kritik af Handicap Befordring A/S. I Roskilde og Holbæk lader man forstå, at man vil holde selskabet under skærpet opsyn, og der bliver også gjort overvejelser om at opsige aftalen.
due

null

Publiceret 25 August 2014 14:46