Bilen må nu parkeres på fortorvet, så længe gående kan komme forbi. Arkivfoto

Bilen må nu parkeres på fortorvet, så længe gående kan komme forbi. Arkivfoto

By genindfører parkering på fortovet

Der er kommet ny, lokal parkeringsbekendtgørelse i Hillerød Kommune

Nu må du igen parkere på fortovet, så længe andre kan komme forbi.

Reglen trådte i kraft den 1. oktober, hvor det blev tilladt at parkere delvist på fortove, så længe der er mindst 1,5 meter fri af fortovets bredde, så gående kan komme forbi.

Det er den væsentligste nyhed i den nye lokale P-bekendtgørelse, som er blevet vedtaget af Hillerød Byråd med samtykke fra Nordsjællands Politi.

Med den nye bekendtgørelse er det dog stadig ulovligt for tunge køretøjer at parkere langs veje mellem klokken 18 og 06, medmindre det sker på særligt afmærkede pladser.

Dog er der i den nye bekendtgørelse blevet indført en regel, som gør det muligt for påhængskøretøjer op til 2000 kilo samt campingvogne at parkere i indtil 24 timer langs en vej. Det betyder altså, at man godt kan få lov at gøre campingvognen i stand foran huset inden ferien.

Hele bekendtgørelsen kan læses på Hillerød Kommunes hjemmeside www.hillerod.dk.

Publiceret 05 October 2014 17:00