Voldsomme billeder:

Hund og flere katte døde i villabrand - kun væggene står tilbage

Kun en hurtig og professionel indsat fra Falck gjorde, at ikke også naboejendommen blev antændt. Se flere fotos og video på Localeyes.dk

Af
John Jessen Hansen

Fredag klokken 15.24 fik Falck et alarmopkald fra en forbipasserende på Egestedvej i Skævinge med besked om, at der var ild i en ejendom med masser af fyrværkeri,
Syv minutter senere var Falck på pletten hvor de allerede kunne konstatere, at ejendommen var overtændt.
"Da vi ankom 15.32 var ejendommen allerede overtændt. Vi var i første omgang bange for, at der var personer i huset. Det konstaterede vi hurtigt, i samarbejde med politiet, ikke var tilfældet og koncentrerede os i første omgang om at blokere med vandmasser for, at ilden ikke spredte sig til naboejendommen, hvor der for enden stod en olietank. Kun et fantastisk stykke arbejde af mine folk på stedet gjorde, at det ikke blev tilfældet", siger stationsleder Henning Schreiber til Hillerød Posten på stedet og fortsætter:
"Grunden til at anmelderen mente at der var tale om fyrværkeri på ejendommen, skyldes det faktum, at den kraftige ild i taget gjorde, at tagbelægningen knaldede som var det fyrværkeri der blev antændt. Vi fandt en død hund og flere døde katte på stedet. En kat overlevede, og går nu rundt og miaver ved det nedbrændte hus", siger Henning Schreiber.

Blæst og flammehav

"Da vi fik stoppet flammerne, så de ikke antændte nabohuset, væltede hele gavlen ned i stuen i underetagen og begravede møblerne. Etageadskillelse til første sal kollapsede også, så intet stod til at redde. Ejendommen var på et tidspunkt et stort flammehav som den kraftige vind kastede fra side til side. Ni timer senere havde vi fået ilden under kontrol, men måtte lørdag morgen genoptage slukningsarbejdet, da de brændte møbler blev antændt under murbrokker i stueetagen", siger Henning Schreiber der til slut rosen brandmændene for et imponerende stykke slukningsarbejde.
Hele ejendommen er brændt ned til grunden. Intet står til at redde.
Se videoklip fra slukningsarbejdet: KLIK HER
Se flere videoer på localeyes.dk.

null

Publiceret 03 January 2015 13:02