Der sidder flest elever i Gentoftes skoleklasser, men det betyder ikke dårligere læring, understreger politiker. Arkivfoto: Mostphotos

Der sidder flest elever i Gentoftes skoleklasser, men det betyder ikke dårligere læring, understreger politiker. Arkivfoto: Mostphotos

Udvalgsformand:

Store klasser giver kræfter til mere

Gentoftes skoler har landets højeste klassekvotienter. Det er ikke et problem, men giver os muligheder, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget

Af
Jeppe Lund

Der sidder i gennemsnit to elever mere i hver skoleklasse i Gentofte sammenlignet med resten af landet. Dermed har Gentofte landets højeste gennemsnitlige klassestørrelse i folkeskolerne.
Det er dog ikke nødvendigvis et problem, lyder det fra både lærere og politikere. Faktisk giver det skolerne gode muligheder for bedre læring, mener Pia Nyring (K), formand for Børne- og Skoleudvalget.
"Der er ikke noget, der tyder på, at klasser med færre elever klarer sig bedre end klasser med de 23-24 elever, vi har. De homogene kvotienter giver nogle muligheder for, at ressourcerne kan anvendes til gavn for eleverne. Sammen med de store skoler, Gentofte har, gør det for eksempel, at udgifterne til administration og ejendomsdrift er mindre, og det giver nogle flere ressourcer, vi kan bruge til gavn for eleverne”.
Heller ikke Jeppe Dehli, formand for Gentofte Kommunelærerforening, er bekymret over store klasser.
"Der er tydelige beviser for, at det ikke er klassekvotienterne, der betyder så meget læringsmæssigt. Hvis man fokuserer for meget på klassekvotienterne, så mister man fokus på det, der er vigtigt: Og det er det, der foregår i den enkelte klasse", siger han.
Jeppe Dehli understreger dog, at høje klassekvotienter kan give problemer, hvis læreren samtidig skal håndtere ressourcekrævende elever.
"Det er i sig selv ikke noget problem at håndtere 25 elever, hvis sammensætningen giver en god energi. Men hvis der er nogle elever, der udfordrer de processer, der skal være i et undervisningsrum, så skal klassekvotienten være en anden. Høje klassekvotienter sammen med inklusionskravet udfordrer læreren i at ramme alle elever med den rette undervisning", siger lærerformanden.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der i gennemsnit 21,4 elever i landets folkeskoleklasser. I Gentofte er tallet 23,2. Gentoftes nabokommuner ligger lidt lavere. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der i snit 22,3 elever i hver klasse, mens det i Gladsaxe er 22,7. Færrest elever er der i økommunerne Samsø, Læsø og Morsø med henholdsvis 13,5, 15,5 og 16,6 elever i snit. Alle tal er fra 2013.

I top med uddannelse

Det er ikke nyt, at Gentoftes skoler har relativt mange elever i hver klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient i Gentofte har de seneste år været omkring 22-23 elever. Udvalgsformand Pia Nyring mener heller ikke, at der er beviser for, at de høje klassekvotienter betyder dårligere undervisning i Gentoftes skoler.
"Tværtimod tror jeg, at de midler, vi har, fordi vi har de høje klassekvotienter, betyder, at vi har de ressourcer, der er nødvendige, når der er elever i klassen, der kræver en anden form for læring", siger hun.
Udvalgsformanden mener, at de høje klassekvotienter også betyder, at Gentofte kan afsætte 8-10 millioner kroner om året til lærernes efteruddannelse. Samtidig er der ressourcer til en tolærerordning, som nogle skoler prioriterer, og en traineeordning, hvor sidsteårsstuderende på lærerseminarer fungerer som støttelærere i skolerne.
Hun peger desuden på, at skolerne i Gentofte de seneste år har løftet karaktersnittet fra 7,3 til 8,0 ved udgangen af 9. klasse. Gentofte ligger også i top med unges uddannelsesniveau, og i antallet af elever, skolerne har inkluderet, siger hun.
"Vi har formået at få flere elever i den almindelige folkeskole, samtidig med at vi har løftet karakterniveauet, og samtidig med, at vi har det højeste uddannelsesniveau. Vi kan heller ikke se på tilfredsundersøgelsen blandt forældrene, at man er blevet mindre tilfreds med skolen". forklarer Pia Nyring.

Publiceret 08 January 2015 09:00