Hellerup Havn ruster sig til storm

DMI har varslet vindstød op til stormstyrke i weekenden, og forberedelserne på Hellerup Havn er fredag middag i gang

Af
Jeppe Lund

Stormvejr med op til vindstød af orkanstyrke står den på i weekenden ifølge DMI. Det har fået Gentoftes Vej- og Parkafdeling til at rykke ud til Hellerup Havn for at sikre de lavtliggende områder med sandsække.
Det er bl.a. ved kajakklubben Nova og Hellerup Roklub, at kommunen ligger sandsække.
DMI forventer storm fra vest med vindstød af orkanstyrke, det vil sige på en styrke med 33 meter i sekundet. Blæsten kan også give forhøjet vandstand, men der er ifølge DMI's hjemmeside ikke noget lokalt varsel for Øresund.
DMI's seneste melding om stormvejret blev udsendt kl. 12.32. Her lød det:
"Vindstød af orkanstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik".

Publiceret 09 January 2015 14:00