Østjyllands Politi rykkede massivt ud til det nordlige Favrskov nær Randers, da meldingen om ligfundet kom.

Østjyllands Politi rykkede massivt ud til det nordlige Favrskov nær Randers, da meldingen om ligfundet kom.

Dræbt kvinde lå i to affaldssække - men hvem er hun?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere kvinden

OPDATERET: Østjyllands Politi har nu udsendt en beskrivelse af den person, som lørdag formiddag blev fundet dræbt i to sorte sække, som var tapet sammen.
Kvinden blev fundet på en rasteplads på Væthvej nær Langå, hvor en forbipasserende gjorde det uhyggelige fund kl 10.41.
Signalementet lyder: Kvinde, max. 40 år,  ca. 172 cm. høj, alm. til buttet af bygning, 70 – 75 kg., kruset/krøllet hår mørkt hår. 
Der er intet om beklædning, men kvinden bar to ørestikker i hvert øre i guld, hvoraf den ene er et hjerte med hvid/lys sten, og den anden muligt en svane med hvid/lys sten. Ved den venstre øreflip ses et 3-4 mm. aflangt hul, fortæller vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen i en pressemeddelelse udsendt lørdag aften kort før klokken 19.
"Vi beder offentligheden om hjælp til at identificere den dræbte kvinde," siger vicepolitiinspektøren, der hele dagen har været på stedet. Politihunde har gennemtrevlet området for at finde spor, der kunne opklare hvem kvinden er men uden held.

 

Kort over gerningsstedet.

Kort over gerningsstedet.

Vidner søges

Østjyllands Politi blev alarmeret kl 10.41 og sendte straks en større styrke afsted for at afspærre området.
I første omgang var der usikkerhed på, om det var et menneskelig eller et dyr i posen. Politiet sikrede spor omkring fundet, inden det ved middagstid blev klart, at man stod med et lig.
Der er straks blevet iværksat en drabsefterforskning. Beredskabsstyrelsen er mødt frem for at assistere politiet med lysanlæg fx, Politiets teknikere forventer at arbejde på stedet mange timer endnu.
Gerningstedsundersøgelsen bliver besværliggjort af regn og stærk blæst.
Østjyllands Politi har midt på eftermiddagen lørdag ikke yderligere oplysninger, men der opfordres til at henvende sig på telefon 1-1-4, hvis man har set noget i området ved Langå frem til lørdag 10.41.

Publiceret 10 January 2015 19:37