Rungsted spillede en flot kamp ude mod topholdet Odense - men det endte med et nyt nederlag til topholdet, denne gang på 3-1. Arkivfoto: Claus Beyer

Rungsted spillede en flot kamp ude mod topholdet Odense - men det endte med et nyt nederlag til topholdet, denne gang på 3-1. Arkivfoto: Claus Beyer

Flot kamp af Rungsted i TV2 Sports premiereaften

Rungsted formåede at presse topholdet Odense på udebane, men tabte med 3-1

Ishockeysporten fik en flot reklame, da den nye sportskanal, TV2 Sports, fredag aften gik i luften. Seerne fik en kamp med to mandskaber der begge jagtede sejren med flot offensiv spil i kampens 60 minutter, men desværre for Rungsted, så fik man ikke det optimale ud af godt 40 skud der blev sendt mod hjemmeholdets mål, blandt andet på grund af nyt storspil af hjemmeholdets målmand Chet Pickard, og selv målrammen hjalp hjemmeholdet til at få sejren i hus.

Det første mål faldt efter godt fem minutter med højt tempo og flere store chancer til begge mandskaber. Men det var Odense der bragte sig på 1-0, på et mål af Lukas Lundvald.

Rungsted havde dog masser af chancer, blandt andet o spil med fem mod tre i halvandet minut, men uden scoring, og de første 20 minutter endte 1-0 til Odense.

Der var ikke spillet meget mere end tre minutter af anden periode, da en helt fri Odense-back, Simon Grønvaldt, scorede sikkert til 2-0.

Men Rungsted gav ikke op, og i resten af den midterste periode jagtede holdet en reducering uden held, da marginalerne ikke var med Rungsted.

Midt i sidste periode lykkedes det så endelig Rungsted at åbne kampen igen. Det var Carlo Finucci der satte pucken helt oppe i modsatte hjørne, reducerede til 2-1, og kampen var atter helt åben.

Rungsted pressede hårdt på foran hjemmeholdets mål, men hjemmeholdets målmand, Chet Pickard, sikkerheden selv, og som det tit går, når man jagten en udligning, så udnyttede Odense med stor effektivt muligheden, da Rungsteds målmand ikke fik pucken helt væk efter en redning, og Mike Daugulis sikrede hjemmeholdet sejren med 3-1. 

Helt som i holdenes sidste opgør, fik kampen en skidt afslutning, da Odenses Dale Mitchell på ny fik skabt tumult med en dum tackling i benene på Rungsteds Adam Estoclet. Det endte i slagsmål mellem disse to spillere, og resten af mandskabet på begge hold var godt på vej til et stort slagsmål. Det sluttede dog nogenlunde fredeligt, dog havde Rungsted Erik Hjalmarsson og hjemmeholdets Frederik Bjerrum og problemer med hinandens selskab, da man skulle sige tak for kampen. 

Efter kampen var Rungsteds træner, Per Holten Møller tilfreds med kampen, men han selvfølgelig ærgerlig over, at holdet ikke fik større udbytte af de 42 skud mod Odens mål, og at holdets power play, specielt i situationen fem mod tre.
Metalligaen Odense – Rungsted 3-1
(1-0, 1-0, 1-1)

Publiceret 10 January 2015 16:54