Røveri mod Føtex:

Tre truede med bat og hammer

Tre mænd i engangsmalerdragter forsvandt med ukendt beløb

Føtex i Birkerød blev fredag eftermiddag udsat for et røveri. I følge Ekstra Bladet trængte tre mænd ved 16-tiden ind i forretningen, hvor de truede kassemedarbejdere med bat og hammer til at udlevere et ukendt beløb. De tre mænd var iført hvide engangsmalerdragter og skimasker. 
Røverne kørte fra Føtex i en sort Mercedes Benz af ældre årgang. Registeringsnummeret på bilen starter med AL og tre cifre, der er aflæst som 996, oplyser politiet til Ekstra Bladet. Bilen kørte fra stedet i ukendt retning.
sn.dk har talt med en kunde i forretningen, der fortæller, at røveriet var meget voldsomt, og at kunderne flygtede fra området ved kasselinjen ned gennem butikken, da røverne kom løbende ind.
Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Publiceret 16 January 2015 17:05