Rigtig mange vil vinde bilen her. Vinderen afsløres på lørdag hos Kjærgaarden Auto. Foto: Lars Schmidt

Rigtig mange vil vinde bilen her. Vinderen afsløres på lørdag hos Kjærgaarden Auto. Foto: Lars Schmidt

Vinder du bilen:

Jubilæums-år sluttes af med stor fest

Vinderen af en helt ny Nissan Quashqai i Hillerød Postens jubilæumskonkurrence udtrækkes hos Kjærgaarden Auto på lørdag

Af
Lars Schmidt

På lørdag klokken 14 udløses spændingen. Her finder vi nemlig ud af, hvem der vinder hovedpræmien i Hillerød Postens store jubilæumskonkurrence 'Gæt et årstal': En funklende ny Nissan Quashqai 1,2 Visia til en værdi af 250.000 kroner.

2014 var det store jubilæumsår for Hillerød Posten, som fejrede 50-års jubilæum med konkurrencen, der kørte fast i bladets spalter hver uge.

Rigtig mange har rigtig gerne villet vinde den store hovedpræmie, som Kjærgaarden Auto har skænket. Mere end 10.000 kuponer er hen over året blevet indleveret til Hillerød Posten, og derfor forventes der stort rykind, når spændingen udløses på lørdag.

Det er Kjærgaarden Auto på Lokesvej 4, som lægger hus til den store fest, der afslutter Hillerød Postens jubilæumsår. Festen starter kl. 11.00 og slutter kl. 14.00.

Vind iPad og gavekort

I disse tre timer vil ikke kun hovedpræmien blive trukket. Det vil også fire trøstpræmier i en lodtrækning, der fordrer, at man møder frem for at deltage.

Møder man op, får man et lod ved indgangen og deltager på den måde i konkurrencen om en iPad og tre gavekort hvert på 5.000 kroner inkl. moms til Kjærgaarden Auto.

"Vi glæder os rigtig meget til på lørdag, og vi må virkelig sige, at konkurrencen om Quashqai'en er en succes, når så mange har indleveret kupon. Ja, selv her i det nye år er folk kommet hertil for at aflevere kuponer, selv om fristen forlængst var udløbet," fortæller Lars Kjeldergaard, salgskonsulent hos Kjærgaarden Auto.

Ud over lodtrækninger og lidt godt til hals og gane vil der også være underholdning med lokale Georg Forchhammer.

Vinderbilen, denne vinrøde Nissan Quashqai koster 250.000 kroner. Foto: Lars Schmidt

Vinderbilen, denne vinrøde Nissan Quashqai koster 250.000 kroner. Foto: Lars Schmidt

Hovedpræmien

Vinderen af hovedpræmien, en flot, vinrød Nissan Quashqai 1,2 Visia, kan køre sin første tur i bilen i starten af næste uge. Det eneste, der kræves, er, at bilen bliver indregistreret.

Vinderen vil herefter kunne køre afsted i en af de største salgssucceser i flere år. Quashqai er Danmarks mest solgte crossover-bil siden 2007. Alene i 2014 blev der solgt 4.000 af slagsen her i landet.

Vinderbilen har fartpilot, aircondition, elruder på alle fire ruder, ratbetjent CD-radio, 4-vejs justerbart rat, fjernbetjent centrallås, forsæder med sædevarme og sikkerhed helt i top med fem stjerner i diverse crashtests.

Vinderbilen i det store lokale, hvor festen holdes på lørdag, er udsmykket af Ballonservice.

Salgskonsulent Lars Kjeldergaard, Kjærgaarden Auto i vinderbilen. Foto: Lars Schmidt

Salgskonsulent Lars Kjeldergaard, Kjærgaarden Auto i vinderbilen. Foto: Lars Schmidt

null

Publiceret 16 January 2015 07:00