Politiet:

15-årig dreng taget som spritbilist - med far ved sin side

Faren overlod rattet til sønnen, da han selv var beruset

En kun 15-årig dreng blev stoppet, da han bag bilrattet kørte på Søndergade i Hadsten natten til fredag.
Men ved siden af sønnen sad faren. Han var også beruset, fortæller vagtchef Bo Christensen, Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Om det så var ud fra den betragtning, at sønnen på 15 ikke havde et kørekort at miste, fortæller historien ikke noget om.
Nu er både sønnen og faren sigtet i sagen. Sønnen for spritkørsel og kørsel uden kørekort, faren for at have overladt rattet til sin søn.
Døgnrapporten fra politiet omtaler også en 20-årige ung mand, som heller ikke nåede direkte hjem torsdag aften. En politipatrulje slog en klo i ham på Anbækvej i Hammel, hvor han blev taget for spritkørsel. Det skete kl 22.20.

Publiceret 01 May 2015 11:00