18-årig uden kørekort kørte ræs med politiet

Ung bilist blev sigtet på stedet

Politiet ville forleden stoppe en bil i Albertslund på grund af for høj fart, men det fik bare bilisten til at sætte speederen i bund, for at kunne køre fra politiet.
Dette lykkedes ikke, og patruljen standsede bilen hurtigt efter på Galgebakken Vester. Føreren, en 18-årig mand fra Albertslund, viste sig ikke at have noget kørekort endnu, og han blev derfor sigtet for at køre uden førerret.

Kan koste bilen

Politiet oplyser følgende om straffen for at køre uden førerret:
Første gang straffes med 7.000 kroner i bøde.
Anden gang koster det 8.500 kroner.
Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres.
Fjerde gang koster det 14.000 kroner, og derefter fængselsstraf.

null

Publiceret 06 May 2015 10:45