Axel Selstam. Privatfoto

Axel Selstam. Privatfoto

Han reddede kvinde fra voldtægt - men se hvordan han selv blev mishandlet

Han er både en helt og et offer. Han reddede en kvinde fra at blive voldtaget af to mænd, men han blev derefter selv banket og mishandlet af forbryderne.
Svenske Axel Selstam, 21, havde været til fest, da han på vej hjem lørdag morgen hørte en kvinde råbe om hjælp. To mænd var i færd med at overfalde og voldtage en kvinde i byen Hunnebostrand nord for Uddevalla i Sverige.
Axel greb ind, sprang på de to mænd, så kvinden kunne flygte fra stedet. Men derefter stod han alene med mændene, som slog, sparkede og mishandlede ham. Som man ser på billedet af Axel, blev han udsat for en hårdhændet behandling.
Voldtægtsforsøget og overfaldet er anmeldt til politiet, og Axel håber nu at høre fra kvinden, som han reddede. Efterlysningen og historien breder sig som en steppebrand på svenske facebooksider. 
"Jeg håber, at andre ville gøre som mig, gøre noget i stedet for blot at gå forbi. Måske skal man ikke blande sig, som jeg gjorde, og risikere at få tæsk. Men ringe til politiet eller andre, gøre et eller andet i  stedet for blot at vende ryggen til," siger Axel til Metro.
 

Publiceret 08 May 2015 12:56