IKEA Gentofte.

IKEA Gentofte.

Bedsteforældre franarret 15.000 kroner af falsk barnebarn

"Hej farfar, jeg står ude i IKEA og er ved at købe en masse ting, men jeg har mistet min pung, så jeg kan ikke betale. Kan jeg ikke låne 15.000 kroner af jer"?
Nogenlunde sådan lød opkaldet, som et ældre ægtepar på Sophus Claussens Vej i Charlottenlund fik lørdag ved 14-tiden.
Ifølge vagtchef, Henrik Rasmussen, fra Nordsjællands Politi sagde det falske barnebarn i telefonen, at han ville sende en af sine venner for at hente de mange kontanter med det samme, da han selv stod med alle varerne i varehuset.
Det ældre par på 90 og 94 anede ikke uråd, og de udleverede derfor godvilligt de 15.000 kroner til den person, som lidt senere stod ved deres hoveddør.
"Senere ringede ægteparrets søn og anmeldte tricktyveriet til os, da hverken han eller det "ægte" barnebarn kendte noget til IKEA-historien. Det er en tricktyveri-variant, vi ikke lige har set før, og vi håber derfor, at historien vil afholde andre fra at hoppe på samme fupnummer," siger vagtchef Henrik Rasmussen, som desværre
ikke har noget brugbart signalement af gerningsmanden at arbejde videre med.

null

Publiceret 11 May 2015 10:01