Martin Pagh, formand for Jysk Koldkrigsforening, foran “bagsiden” af kommandocentralen, hvor Sport og Fritid har lavet en port ind til bunkeren.

Martin Pagh, formand for Jysk Koldkrigsforening, foran “bagsiden” af kommandocentralen, hvor Sport og Fritid har lavet en port ind til bunkeren.

Kommando-central i Aarhus V:

Hemmelig bunker fra den kolde krig

På hjørnet af Fenrisvej og Viborgvej skulle Aarhus styres fra en bunker, hvis tredje verdenskrig brød ud under den kolde krig

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Tusinder af biler kører hver dag direkte forbi, formentlig uden at lægge mærke til noget som helst. Det er da heller ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, at der på hjørnet af Fenrisvej og Viborgvej i Aarhus V ligger en gammel kommandocentral fra den kolde krig.
Gemt bag lidt grøn bevoksning i det ene hjørne af Vestre Kirkegård stikker der en rimelig uanseelig mast op, og kigger man nærmere ind gennem trådhegnet, kan man se udluftningen til bunkeren på toppen af en lille vold. På Fenrisvej-siden ser man nødudgangen.
Den rigtige indgang ligger ned ad en lille trappe fra Viborgvej. Sport og Fritid i Aarhus Kommune, som i dag ejer den gamle kommandocentral og bruger den til depot, har dog gravet ud og lavet en stor indgang “på bagsiden” af bunkeren.

Herfra skulle byen styres

Den 110 kvadratmeter store kommandocentral blev bygget under den kolde krig.
“Herfra skulle borgmesteren og byens andre topchefer styre byen, hvis tredje verdenskrig brød ud. 'Almindelige' mennesker havde kun adgang, hvis de havde en konkret arbejds-funktion,” fortæller Martin Pagh, der er formand for Jysk Koldkrigsforening.
Bunkeren var selvforsynende med egen nødstrømsforsyning og kunne filtrere luften ren, hvis der blev brugt biologiske, kemiske eller atom-våben. Bunkeren havde desuden opholds- og soverum, radioaktivt måleudstyr, badeværelser, kontorer samt et signalrum, hvorfra der kunne ringes og skrives ind og ud.
Kommandocentralen blev udvidet i 1985, hvor den blev forstærket med ny panserdør, indretning af køjerum og nye tekniske installationer, oplyser Jysk Koldkrigsforening.
“Alle byer i Danmark med over 10.000 borgere skulle have en kommandocentral, så befolkningen kunne hjælpes i tilfælde af krig,” fortæller Martin Pagh, som endvidere forklarer, at Aarhus Kommune var en af 20 kommuner uden for Storkøbenhavn, som ifølge lovgivningen fortsat skulle etablere et udvidet redningsberedskab i tilfælde af krig, selvom den kolde krig var slut. Derfor blev kommandocentralen opretholdt helt frem til efter 2002, hvor loven blev annulleret.
“Det var fra denne bunker, at sirenen lød hver onsdag klokken 12 frem til 1993,” fortæller Martin Pagh.
Kommandocentralen blev henover julen og nytåret i 2005-2006 besat af BZ'ere i syv uger.

I dag bruger Sport og Fritid i Aarhus Kommune den gamle kommandocentral til depot, men nødudgangen findes stadig. Foto: Jysk Koldkrigsforening

I dag bruger Sport og Fritid i Aarhus Kommune den gamle kommandocentral til depot, men nødudgangen findes stadig. Foto: Jysk Koldkrigsforening

Bunkeren har egen nødstrømsforsyning og kunne filtrere luften ren, hvis der blev brugt biologiske, kemiske eller atom-våben. Foto: Jysk Koldkrigsforening

Bunkeren har egen nødstrømsforsyning og kunne filtrere luften ren, hvis der blev brugt biologiske, kemiske eller atom-våben. Foto: Jysk Koldkrigsforening

Indgangen til kommandocentralen ligger ned ad en trappe, som man kan se fra Viborgvej-siden.

Indgangen til kommandocentralen ligger ned ad en trappe, som man kan se fra Viborgvej-siden.

null

Publiceret 18 May 2015 12:00