Selvom det blev til et nederlag mod Brøndby i torsdagens kamp, ser cheftræner Olafur Kristjánsson fremgang i FCN-spillet. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

Selvom det blev til et nederlag mod Brøndby i torsdagens kamp, ser cheftræner Olafur Kristjánsson fremgang i FCN-spillet. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

FCN-træner om nederlag til BIF:

"Det er en sindssyg kedelig fornemmelse"

Brøndby vandt 3-1 i gårsdagens kamp mod FC Nordsjælland. Trods nederlaget er der gode ting at tage med fra kampen, mener cheftræner Olafur Kristjánsson

Af
Helene Stolle

Selvom det blev til et nederlag mod Brøndby i gårsdagens kamp, trækker cheftræner Olafur Kristjánsson også nogle positive ting frem fra FCN-spillet.
"Jeg synes spillerne viste god moral. Både ved at komme flot ud til kampen og bringe os foran, men også efter de to scoringer imod, fik vi rejst os og taget kontrollen tilbage. Det synes jeg var rigtig godt at se, selvom det selvfølgeligt er ærgerligt og skuffende, at vi taber kampen", siger han til fcn.dk,hvor han også understreger, at man aldrig vænner sig til fornemmelsen af at tabe. 
"Det er  en sindssyg kedelig fornemmelse", siger han. 
"Vi skal blive ved med at jagte den succeoplevelse, som vi sukker efter lige nu. Vi mangler lige det sidste i øjeblikket, men spillerne havde den rette indstilling og vilje, og det er et vigtigt parameter inden mandagens kamp mod Hobro", lyder det fra cheftræneren.
Se interview med Olafu Kristjánsson her fra fcn.dk

Publiceret 22 May 2015 09:44