Roberto har sammenlagt været træner for Hørsholm 79ers damer i tre sæsoner - alle sæsoner vandt Hørsholm guld. Efter den sidste guldmedalje i sidste sæson har klubben nu valgt at ansætte en fuldtidstræner, og efter blot en sæson er det nu slut for succestræneren.

Roberto har sammenlagt været træner for Hørsholm 79ers damer i tre sæsoner - alle sæsoner vandt Hørsholm guld. Efter den sidste guldmedalje i sidste sæson har klubben nu valgt at ansætte en fuldtidstræner, og efter blot en sæson er det nu slut for succestræneren.

Overraskende trænerfyring:

Hørsholm 79ers dropper succestræner Roberto Velsosa

Af
Af Claus Beyer

Efter en flot sæson, hvor Hørsholm 79ers damer sikrede sig guldet, så har klubben valgt at fyre træner Roberto Velosa.

Hørsholm 79ers forklare på deres hjemmeside:

”Efter en fantastisk flot sæson, der kulminerede med DM guld til dameholdet, ser Hørsholm 79ers nu frem mod næste sæson. Klubben har besluttet at styrke udviklingen af dameholdet og strukturen ned igennem pige-ungdomsafdelingen ved fra næste sæson at ansætte en fuldtidstræner. Denne beslutning betyder, at klubben desværre har måtte opsige kontrakten med head coach Roberto Velosa, der hidtil har været ansat på deltid.”

”Med en fuldtidstræner har vi mulighed for at tage endnu et skridt opad for vores damehold. Det er vigtigt at bygge videre på denne sæsons flotte resultater og med en fuldtidstræner har vi mulighed for at øge træningsmængden for både vores professionelle spillere og vores egne unge ligaspillere,” forklare bestyrelsesmedlem Peter Damm, og han fortsætter:

”Vi vil kunne tilbyde alle spillere mere individuel træning. Og vi vil skabe en større sammenhæng mellem ligaholdet og vores ungdomshold. Vi har en stor mængde af unge talentfulde pigespillere, der i de kommende år banker på hos ligaholdet, og det er essentielt, at vi sikrer en rød tråd ned gennem pigeholdene og den bedst mulige integration af dem.”

Ugebladet er i kontakt med Roberto Velosa, der er skuffet over situationen. Flere kommentarer følger på Ugebladet netavis.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra nogle af de spillere der fortsætter på holdet i den kommende sæson, men en af holdets helt store stjerner i sidste sæson, amerikanske Joy Burke skriver på sin facebook-profil:

”Jeg skriver normalt aldrig mine meninger på de sociale medier, men i denne situation er jeg tvunget til at sige hvad jeg mener. Jeg er virkelig ked af at høre, at en af de bedste trænere nogensinde (Roberto Velosa) er blevet bedt om at stoppe for et par dage siden. Jeg forstår, at klubben ønsker en fuld tid coach. Men jeg tror virkelig, at det Roberto gav til denne klub, er mere end hvad enhver fuldtids coach nogensinde ville være i stand til at give. Det der kendetegner ham er, at han hældte hele sit hjerte og sjæl i holdet - og det var hans passion, engagement og konkurrenceevne der førte os til at vinde mesterskabet. ”

”Jeg forstår, at beslutninger som disse ikke lette at træffe, men som spiller for Roberto, kan jeg ærligt sige, at han er en af de bedste trænere jeg nogensinde har haft og jeg ved, han vil fortsætte med at vinde mesterskaber, hvor han er træner,” slutter Joy Burke.

Amerikanske Joy Burke har kun rosende ord om Roberto Velosa.

Amerikanske Joy Burke har kun rosende ord om Roberto Velosa. "Han er en af de bedste trænere jeg nogensinde har haft. Han gav alt til holdet;" siger Joy Burke blandt andet på sin facebook-profil. Arkivfoto: Claus Beyer

Publiceret 22 May 2015 15:00