Klumme:

Sådan er jeg begyndt at deale med telefonsælgere

For de er efterhånden så dygtige

Af
Ina Bjerregaard

Forleden blev jeg ringet op af en telefonsælger. Jeg var åbenbart kommet til at klikke “ja” til noget på nettet, og det havde så givet ham en mulighed for at ringe mig op. Det takkede han mig for og fortsatte så, at han derfor havde mulighed for at give mig en gave. Som han ville sende ganske gratis, det ville ikke koste mig noget, og om det ikke lød godt?
Gaver er da altid fint, så jo var svaret fra mig. Det er et kosttilskud sagde han, fiskeolie, og det er jo sundt, som han sagde. Et godt tilbud, som jeg ikke skulle betale for undtagen for fragten.
Han sagde så mange plusord i de første tre minutter, at jeg blev helt sovset ind i has sælger-jargon, for der var ikke rigtig noget i salgstalen, jeg kunne være uenig . Gaver er godt, Gratis er godt, ingen binding er godt, ingen bøvl er godt. Han lagde derefter an til en blød landing, og sagde så: For lige at opsummere, det vi har aftalt og er blevet enige om, så får du tilsendt et kosttilskud, uden binding, som du kan opsige, hvornår det skal være, betaling kører automatisk, og det eneste jeg skal bruge er bare din adresse, så får du en mail og desuden et brev med posten ...
Det var her jeg næsten bremsede bilen også, for flødeskumssnakken, der fyldte mit hoved, bremsede jeg ret hårdt op for.
“Øh,” sagde jeg og kunne næsten ikke stoppe hans talestrøm.
“Det der er vi ikke enige om, jeg skal ikke ind i en abonnementsordning, som jeg alligevel glemmer at stoppe, og som jeg så betaler for i al for mange måneder. Ellers tak og hav en god dag, sagde jeg og stjal dermed nok hans udgangsreplik, hvorefter jeg lagde røret. Uhøfligt, vil nogen måske mene, alt for langsomt, synes jeg selv. For jeg plejer at kunne spotte en telefonsælger på 33 kilometers afstand.
Men de er nu så trænede, både i at sige de rigtige ord, have den rigtige stemmeføring, og det eneste, de mangler at rette op på, er, deres hang til at tale til folk, som om de en lettere retarderede, eller man har kendt dem 100 år.
De er faktisk helt på højde med hardcore amerikanske sælgere, og de er næsten skræmmende. Jeg oplevede et par af slagsen for nogle år tilbage i Florida, og man kunne stort set ikke gennemhulle deres argumentation. Og de var så gode til at tale folk efter munden og lede dem hen mod købet, at man næsten ikke opdagede, det skete.
Hvordan beskytter man sig mod sådanne sælgere? Når snak ikke længere er nok, så gør som jeg og smæk røret på. Jeg er holdt op med at føle mig uhøflig.

Med venlig hilsen
Ina Bjerregaard
Weekendredaktør

Publiceret 23 May 2015 12:00