Har du styr på alle fakta, inden du går i stemmeboksen?Arkivfoto.

Har du styr på alle fakta, inden du går i stemmeboksen?Arkivfoto.

Valg for begyndere:

Kredse, mandater og hvad deraf følger

Hvad er op og ned, når man snakker kredse? Og hvordan fordeles mandaterne? Vi bringer et valg-overblik

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Storkredse, opstillingskredse, kredsmandater, tillægsmandater. Et folketingsvalg er fyldt med en masse ord og betegnelser, som høres tit og ofte. i debatten. Men hvad betyder de egentlig?
Her er et lille overblik over nogle af de vigtigste.

Landsdele

Ved valg til Folketinget er Danmark siden 2007 delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland.
Storkredse
De tre landsdele er igen delt op i 10 storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og både Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.
Hovedstaden:
Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Bornholms Storkreds.
Sjælland-Syddanmark:
Sjællands Storkreds, Fyns Storkreds og Sydjyllands Storkreds.
Midtjylland-Nordjylland:
Østjyllands Storkreds, Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds.
 

Opstillingskredse

De 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger).
Man kan altså sagtens stille op i Jylland, selv om man bor i København  - og omvendt.  Ingen kan være opstillet i mere end én storkreds.
Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor. Det er ofte blevet diskuteret, om valgloven burde ændres, så vælgere i højere grad kan stemme personligt på den man ønsker.
 

Mandater

Af de 175 mandater, der skal vælges i Danmark, er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
De 135 kredsmandater er fordelt på de 10 storkredse, mens de 40 tillægsmandater er fordelt på de tre landsdele.
Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.
Fordeling
Fordelingen foretages efter det der kaldes den største brøks metode på grundlag af forholdstal, der beregnes som summen af folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 20.
Arealfaktoren skal bevirke, at de tyndtbefolkede egne af landet bliver særlig tilgodeset i forhold til mandattildeling. Bornholm skal altid have mindst to kredsmandater, uanset om øen efter den nævnte fordeling måtte være berettiget til det.
Kilde: Borger.dk, Wikipedia og Gyldendal.

Publiceret 27 May 2015 17:15