En del af de mange krigere, der udgør Terrakotta-hæren. Farven kan stadig anes, men meget forsvandt, da ilt kom til. Foto: MOMU

En del af de mange krigere, der udgør Terrakotta-hæren. Farven kan stadig anes, men meget forsvandt, da ilt kom til. Foto: MOMU

Verdens 8. vidunder kan lige nu ses på momu

Få et indblik i hverdagen og tankerne hos den kejser, der samlede Kina og nu får publikum til at strømme til Moesgård Museum

Af
Ina Bjerregaard

Der er mørkt som i et gravkammer. Og klicheen er helt reel, for det er faktisk gravkammerstemningen, man forsøger at illudere på Moesgård Museum (MOMU) i rummet, der huser særudstillingen om Kejseren, der tog en kæmpe ler-hær med sig i graven. Ja faktisk en hel husholdning, og den er stor, når man er kejseren, der samlede Kina tilbage på den tid, da Grauballemanden endnu ikke var lagt i sin fugtige grav.
Udstillingen på MOMU er en særudstilling, og den er faktisk ganske særlig. For “Kejser Qin og Terrakottahæren”, er også blevet benævnt verdens ottende vidunder, og det er nok dette, der får folk til at valfarte til stedet. Fra Sjælland, Sverige og mange dele af Danmark.

Folk valfarter til MOMU

“Vi trækker faktisk mange fra Sjælland,” siger Henrik Hatt, der er administrativ leder på MOMU, og som selv har været i Kina for at hente udstillingsgenstandene hjem til Danmark. Og det er ellers ikke nemt at trække Københavnerne til hovedlandet. Men som Lokalavisens udsendte får fortalt til en konfirmation i netop København, så er udstillingen her så stor i folks bevidsthed, at det tangerer gravene i Kongernes Dal i Egypten. “Det skal man absolut se, hvis ikke man vil tage helt til Kina,” siger konfirmationsgæsten.
Mange af artefakterne har da heller aldrig været uden for Kina, og det kommer det nok heller ikke, når de er færdige med at pryde MOMU.
Udstillingen består af 10 kinesiske krigere samt mange genstande fra det enorme underjordiske gravpalads, som Kejser Qin lod bygge som et monument for sin storhed.
Her er store krigere, tjenestefolk, dyrepassere, fugle, heste og hestevogne og meget andet, som en rigtig kejser kunne få brug for. Der er dog ingen af de 10.000 konkubiner, som kejseren efter sigende havde. Men der er et par genstande, som tilhørte dem. Og det er ikke en kam, til at smykke håret med eller et par smukke, små sko. Næ, det er et par øjensynligt ret avancerede, (for den tid) dildoer, hvoraf den ene er med vibrator.

Een kejser - 10.000 konkubiner. Her er hjælp til selvhjælp. Foto: Ina Bjerregaard

Een kejser - 10.000 konkubiner. Her er hjælp til selvhjælp. Foto: Ina Bjerregaard

Avanceret dildo

“Af de 10.000 konkubiner var der nok ikke mange af dem, der reelt så kejseren, så de skulle jo finde på noget,” siger Henrik Hatt og tilføjer:
“Vi spurgte kineserne, om vi også kunne få noget, der meget konkret viste os livet i kejserens palads. Og de tog os helt bogstaveligt på ordet. Og så fik vi tilsendt disse.”
Indtil for få årtier siden var Kinas første kejser, Qin Shihuangdi, en mytisk og sagnomspunden figur. I 1974 fandt bønder, der gravede ud til en brønd, en af dette århundredes største arkæologiske sensationer.
Fundet af kejserens mere end 7.000 mands store hær af terrakottasoldater gjorde myten til virkelighed. Terrakottahæren er blandt de mest berømte kulturskatte i verden, og Moesgaard Museum viser altså nu et eksklusivt udvalg af figurerne fra kejser Qin Shihuangdis gravmonument sammen med en serie på over 120 genstande, der afspejler kejserens regeringstid. Udstillingen omhandler også Qin-dynastiets arv og kulturelle forbindelser med det efterfølgende Han-dynasti (206 f. kr. – 220 f. kr.), der betegnes som Kinas guldalder.

Man kan farvelægge sin egen Terrakotta-kriger. Se ham blive brændt og stille op i geled blandt de andre, som MOMU´s gæster har frembragt. Foto: Ina Bjerregaard

Man kan farvelægge sin egen Terrakotta-kriger. Se ham blive brændt og stille op i geled blandt de andre, som MOMU´s gæster har frembragt. Foto: Ina Bjerregaard

Gravhøj uberørt siden opførelsen

Det mest fantastiske ved fortællingen er, at selve gravhøjen aldrig har været åben, genstandene på MOMU er fundet væk fra selve gravhøjen, som man ifølge Henrik Hatt venter med at åbne.
“Kineserne sagde, da jeg spurgte ind til det, at jo længere de venter, jo bedre er videnskaben blevet til at bevare, hvad der end måtte være der inde, så de har ikke travlt,” siger Henrik Hatt, mens han kigger på det store billede af gravhøjen, der pryder en kæmpevæg i slutningen af udstillingen. Og det giver stof til eftertanke, at det ikke altid gælder om at få alting frem i lyset, at nogle hemmeligheder er værd at bevare lidt endnu.


Publiceret 05 July 2015 12:00