Ulla Ibsen med den skattede bold, der gik hole in one.

Ulla Ibsen med den skattede bold, der gik hole in one.

Golf:

Tog fri fra caféen og slog hole in one

Ulla Ibsen slog hole in one ved hul 4 på Grenaa Golfbane

Af
Anette Bonde

Hullerne på Grenaa Golfbane må have en stærk tiltrækning på golfkugler. I hvert fald er det anden gang inden foret par uger, at én af spillerne rammer Hole-in-one. Denne gang var det Ulla Ibsen, indehaveren af Golfcafeen i Grenaa Golfklub, der slog mesterslaget. Det skete tirsdag i denne uge på banens hul 4.
Ulla Ibsen har som regel travlt i Golfcafeen, og i denne sæson har hun kun taget fri to gange for at deltage i tirsdagsdamernes ugentlige turnering.
Det ultimative slag kom, da hun drivede ud på hul 4, der er placeret bag en sø og er et af banens smukke par-3-huller. Ulla Ibsen slog med driveren et smukt, højtflyvende slag, og bolden landede på greenen og trillede direkte ned i hullet under overvågning af Ulla Ibsen og hendes medspillere. Hun blev fejret på behørig vis, ligesom præstationen registreres i Golfklubben og i DGU.
I april præsterede Bent Sørensen 'Hole in one' på golfbanen i Grenaa, og for et par uger siden var det Ove Møller, der gik over i den lokale golfhistorie med dette slag.

Publiceret 16 July 2015 14:00