Derfor kan krisecenter vinde - eller tabe - sagen

Lederen af et krisecenter bestemmer, om en kvinde skal have lov at bo der, lyder det fra jurist. Men hvis kvinden ikke er aktuelt truet, har kommunen ikke pligt til at betale, lyder det fra krisecenter-formand

Hvis Frederikssund Krisecenter har holdt sig til målgruppen, står de tilsyneladende med en god sag mod Guldborgsund Kommune.
Serviceloven er nemlig meget klar, når det handler om, hvem der bestemmer, om en kvinde kan ”få ophold” på et krisecenter:
”Det fremgår tydeligt af serviceloven, at det er lederen af krisecentret, der kan visitere til opholdet. Det er også lederen af et kvindekrisecenter, som har kompetencen til at træffe afgørelse om, på hvilket tidspunkt formålet med opholdet på krisecenter må anses for opfyldt, og om forudsætningerne for en vellykket udslusning er til stede. Det er ikke det samme, som at man må træffe vilkårlige afgørelser. Eksempelvis vil det være åbenlyst, at man ikke kan optage en mand på et kvindekrisecenter, fordi han falder uden for målgruppen,” lyder det fra John Klausen, Lektor i socialret ved Aalborg Universitet.
Han afviser dog ikke totalt, at Guldborgsund kan ende med at få medhold:
”Men det vil kræve en særdeles god begrundelse, for loven er jo meget klar, og selv om eksempelvis en skilsmisse ligger et stykke tid tilbage, og der er iværksat andre foranstaltninger, kan man ikke firkantet sige, at grundlaget for ophold på et krisecenter er væk. Der kan jo også opstå vold eller trusler om vold længe efter en skilsmisse,” konstaterer han.
Guldborgsund Kommunes afvisning af betaling bliver yderligere udfordret af, at kvinderne har lov til at henvende sig anonymt.
Det betyder blandt andet, at Ankestyrelsen tidligere har fastslået, at en kommune har pligt til at betale for en uidentificeret borger, hvis blot krisecenterlederen vurderer, at hun falder inden for målgruppen.

Målgruppen afgørende

Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre er fokus i høj grad på, om kvinden har været inden for den definerede målgruppe.
For at en kvinde er i krise, er ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt grundlag til, at en kommune skal betale for et ophold på et krisecenter.
Sådan lyder det fra Birgit Søderberg, formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
Af Frederikssund Krisecenters stævning mod Guldborgsund Kommune fremgår det, at kvinden, da hun kom til stedet i januar 2013, var i "i fysisk og psykisk krise."
Og af kommunens afslag på at betale, fremgår det endvidere, at problemerne er angstrelaterede:
"Det er rigtigt, at det lederen, der afgør, om de skal have ophold. Men de skal også være inden for målgruppen, og det er altså ikke et spørgsmål, om hvorvidt man er i krise. Det er et spørgsmål, om kvinden er inden for målgruppen ved aktuelt at være eller have været udsat for vold eller trusler fra en nærtstående person. Hvis man er i krise, fordi man har en verserende børnesag, så er det ikke nok til, at man er inden for målgruppen, og dermed til, at kommunen skal betale. Men hvis man er i krise, fordi man i forbindelse med en verserende børnesag bliver opsøgt af sin eks-mand, der truer med at slå en ihjel eller udsætter en for vold, så er det bestemt ikke et ukendt forløb på krisecentrene," siger hun til Lokalavisen.


Det siger loven:
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Publiceret 04 September 2015 07:00