Serviceleder Jørn Christensen (tv) inviterede eleverne til at kigge i kloakken, inden de blev sendt af sted samtidig med en håndfuld tennisbolde.

Serviceleder Jørn Christensen (tv) inviterede eleverne til at kigge i kloakken, inden de blev sendt af sted samtidig med en håndfuld tennisbolde.

Fotogalleri:

“Velkommen til lorteløb”

Kapløb med opgaver fra kloak til rensningsanlæg for eleverne i 8. klasse

Af
Anette Bonde

“Et fantastisk spændende eksempel på kobling af faglig læring, motion, historie og digital teknologi. Det er nærmest et skoleeksempel på skolereformen - det virkelighedsnære skabt i samarbejde mellem virksomheder og skole.”
Finn Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef i Norddjurs Kommune, var fuld af lovord om det spildevandsløb, eleverne i 8. klasse i Norddjurs Kommune blev sendt ud på fredag morgen. De har forberedt sig i klasserne på de opgaver, de ville støde på undervejs på den cirka ni kilometer lange rute til Fornæs Rensningsanlæg, og de skulle finde vej og besvare spørgsmål via deres mobiltelefoner.
Det er AquaDjurs i samarbejde med Skoletjenesten i Norddjurs Kommune og Kattegatskolen, der stod for løbet med freelancejournalist Lone Rubin som projektleder.

Afgang fra to kloakker

Klokken 9 var eleverne fra Kattegatskolen og Vestre Skole i Grenaa samt Ørum og Auning Skole samlet om de to kloakker på Kattegatskolen, der var startbase. Serviceleder Jørn Christiansen stod klar med mikrofonen for at give eleverne et ord med på vejen.
“Velkommen til Kattegatskolen og det her lorteløb,” indledte han med et glimt i øjet og fortalte dernæst, hvad han og hans kollegaer har prøvet at finde i skolens kloaksystem. Det har både været trusser, håndklæder, bind, tamponer, klude med mere.
“Tænk over det næste gang, I skal til at smide noget i kloakken. Brug affaldskurven til det, den er beregnet til, og toilettet til det, det skal bruges til.”
Han fortæller efterfølgende, at skolens udgift til slamsuger og håndværkere er 20-30.000 kroner årligt. Desuden bruger servicemedarbejderne meget tid på at rode med kloakkerne for at finde 'proppen'.

F.v. Lea, Nicoline og Erza vil gerne lære om kloakker og spildevand på denne måde, hvor læring kobles med bevægelse og praktik.

F.v. Lea, Nicoline og Erza vil gerne lære om kloakker og spildevand på denne måde, hvor læring kobles med bevægelse og praktik.

God måde at lære på

Eleverne var helt med.
“Det er spændende og en ny måde at lære på. Det er rart at lære noget, hvor vi ikke bare skal sidde og kigge i en bog”, lød det veloplagt fra Lea, Nicoline og Erza, inden de drog ud på ruten.

null

Publiceret 04 September 2015 13:59