900 mænd er klar til årets mudderløb i Aabenraa.

900 mænd er klar til årets mudderløb i Aabenraa.

900 mænd til mudderløb

Alt er udsolgt til årets mudderløb, Xtreme Mandehørm i Aabenraa den 3. oktober

900 mænd begiver sig ud på en mudderfyldt færd lørdag den 3. oktober.
Xtreme Mandehørm i Aabenraa kan igen i år melde alt udsolgt, og dermed er 900 mænd klar til en 12 kilometer lang løbetur i skov og bakker ved Aabenraa Svømme- og Idrætscenter.
"Vi må sige, der er skabt en fast tradition for at skulle løbe Xtreme Mandehørm i Aabenraa. Vi glæder os til at sende de 900 deltagere afsted på en sjov, beskidt og hård rute med mange forhindringer,2 siger Hans Jørgens Christensen, formand for Aabenraa Familie & Firmaidræt.
Igen i år sættes løbet i gang af borgmester Thomas Andresen, som også selv løber med.
Det første mandehørmsløb var i Fredensborg i 2008, og siden flere byer kommet til med i alt 9.000 deltagere.
Løbet findes i Aabenraa, Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Odense, Slagelse og Hillerød.
Der er stadig ledige løbsnumre i alle jyske byer. Aabenraa Familie & Firmaidræt er dermed først til at melde udsolgt.
"Efter de 12 kilometer er tilbagelagt, og løberne er spulet rene er der stor Oktoberfest med øl, mad og tyrolerstemning," fortæller Hans Jørgen Christensen.
Løbet skydes i gang kl. 14.00 ved Aabenraa Svømme- og Idrætscenter, Hjelm Alle 1.

Publiceret 26 September 2015 09:00