Sådan ser boligen ud i dag.

Sådan ser boligen ud i dag.

Forfaldent garveri forvandlet

Efter halvandet års bygge- og restaurerings-arbejde står syv boliger klar til indflytning på Færgevej

Frederikssund I flere år har de forfaldne bygninger skæmmet området omkring Skyllebakkegade i det centrale Frederikssund. Men nu får de gamle garveri-bygninger nyt liv. Syv familier har nemlig købt lejlighederne i det byggeprojekt, der er blevet til i samarbejde mellem André Wilhelmsen og arkitektfirmaet Mangor & Nagel. “Der var to muligheder. Vi kunne rive det ned, eller vi kunne forsøge at føre det tilbage til gamle dage. JEg synes, det sidste var det sjoveste. Området er det eneste, der er tilbage af Frederikssund, som det så ud i 1700-tallet, så vi valgte at prøve at bevare det så autentisk udvendigt som muligt, mens vi indrettede moderne boliger indvendigt,” fortæller André Wilhelmsen. Det betyder blandt andet, at der er lagt pig-sten rundt om boligerne, ligesom udendørslamper og postkasser er hentet i Holland for at bidrage til det rigtige udtryk.

Kvalitetsstempel

Udgangspunktet har været at redde, hvad reddes kunne. “Men den ene bygning var vi nødt til at rive ned. Til gengæld har vi så opført den nye bygning på den gamle skæve sokkel, så det bliver så autentisk som muligt,” fortælelr André Wilhelmsen, som allerede ved projektets opstart allierede sig med Mangor & Nagel: “De kender jo Frederikssund, og så har de kunnet hjælpe overfor myndighederne med at vise, hvordan man kunne gribe det an. Det har været en form for kvalitetsstempel overfor kommunen, at de var med. Så kommunen endte med at sige ja til en højere bebyggelsesprocent - Og til gengæld fik vi så reddet området,” siger André Wilhelmsen. For øjeblikket er han på udkig efter nye, lignende projekter: “Vi skal lave noget med sjæl. Det skal kildre i maven og give stolhed, når man afleverer det til køberne. Så jeg skal ikke ind på markedet, hvor man laver standardiseret rand-bebyggelse. Men jeg kan godt forestille mig at opkøbe nogle grunde eksempelvis i Vinge, hvor vi kan lave noget arbejde i god kvaliteet.”

Og sådan så den ud, da arbejdet begyndte i området for halvandet år siden.

Og sådan så den ud, da arbejdet begyndte i området for halvandet år siden.


Publiceret 26 September 2015 09:00