Ved fredagens translokation på Kruse Gymnasium var borgmester Ole Bondo Christensen (S) traditionen tro på talerstolen for at ønske studenterne tillykke - og det gjorde han ved både at citere Obama, Søren Kierkegaard og Furesø Avis.
Læs borgmesterens tale her:
Kære forældre, søskende, bedsteforældre, lærere – Tillykke med jeres kære små, der pludselig er blevet store og sidder så ranke på stolerækkerne – Jeg kan mærke stoltheden over jeres poder helt herop.
Og så til jer – kære smukke, unge studenter. Tusind tillykke med huen, eksamensbeviset, friheden, sommerferien og alt det, der står får døren. Jeg kan mærke lettelsen, og glæden og ungdommens vovemod boble I jer. Og jeg kan mærke, at I er mere end klar til at huje i lastbilerne, danse på Williams plads og feste igennem den lyse sommernat. I kan nærmest ikke vente.
Bag jer ligger tre års slid med lektier, faglig fordybelse, ny indsigt og nyt udsyn. Tiden på Kruse er uddannelse i klassisk forstand, hvor det faglige vægtes højt – og hvor I alle kan være stolte af jeres resultater uanset hvor på karakterskalaen, I er endt. At gøre sig umage, at ville noget med det, man gør, er det afgørende.
Med tiden på Kruse er også dannelse inspireret af skolens fine motto ”ikke at synes men at være”. I er i høj grad også blevet udfordret på hvem I er, og hvad I ønsker jer af livet.
De sidste tre år har det været i de trygge rammer af Marie Kruse, hvor I med hjælp fra lærere og forældre har fået en base at stå på. Og nu skal I så ud og prøve, om vingerne holder. I skal ud og mærke efter, hvem I i virkeligheden er, og hvad I står for. Tro mig – sådan vil det være resten af livet.
Den rejse, I startede for tre år siden, har nok ført jer til målet – i form af eksamensbeviset – men rejsen har også ført jer til steder, I ikke drømte om, og som I ikke anede fandtes. Sådan er det med livet, hvis man åbner sig mod det, og kommer det i møde. Så sker der mere, end man aner og tør drømme om.
I har været heldige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker. Det bliver ikke bedre. Se jer omkring. Når det sker, udvikler man sig med raketfart. I har tanket hovedet op med ny viden. I har mærket livet bruse og – vigtigst af alt – I har fået næring til nye drømme om det fantastiske liv, der venter jer alle – hver og en.
I år fejrer vi hundredeåret for den Grundlov, der gav kvinder valgret. Den ret var før 1915 forbeholdt de få velbjergede mænd. Kvinder, mindrebemidlede og en lang række andre samfundsgrupper blev holdt udenfor.
Min mormor gik på Marie Kruse skole i 1915 – da skolen lå på Frederiksberg. Hun skrev i foråret 1915 en stil om fordele og ulemper ved kvinders valgret. Hun hældede nok mest til, at der var flere fordele end ulemper – noget som skolens rektor, Marie Kruse jo nok billigede.
Fremskridt kommer ikke af sig selv. Demokrati, kvinders valgret, øget velstand, mere sundhed har krævet kampe og hårdt arbejde. Hver generation er gået ind i sin tid med ambitionen om at leve et godt liv og efterlade verden til deres børn en lille smule bedre end den verden, de selv arvede.
Nu er det jeres tur til at gå ind i jeres tid. Præsident Obama har sagt noget i retning af: Vent ikke på at fremtiden skal give jer et bedre liv. I er den fremtid, I har ventet på.
I træder ind i en tid med masser af muligheder men også med masser af udfordringer. Verden er ful af håb men også præget af hungersnød, krig og religiøs fanatisme. Antallet af flygtninge og fordrevne har ikke været større siden Anden Verdenskrig. Truslen om klimaforandringer og global opvarmning kalder på helt nye måder at indrette vores samfund på.
I skal videreuddanne jer og dygtiggøre jer, så I kan gribe jeres tids muligheder og bidrage til at løse jeres tids udfordringer. Talent forpligter. Og i den forstand er I, i høj grad både privilegerede og forpligtet.
Her til morgen læse jeg følgende overskrift i vores fortrinlige lokale Furesø Avis: ”Kruseelever skal løse verdens store problemer”. Så ved I det! I artiklen står, at I studenter nu er klar til at kaste jer over uddannelser, der arbejder med at løse verdens energi-, miljø- og sundhedsproblemer.
Baggrunden er Marie Kruses nye studieretning 'geovidenskab', som kombinerer naturfag og samfundsfag og sætter fokus på vigtige problemstillinger, som verdens befolkning står overfor som for eksempel mangel på olie, vand og global opvarmning.
Jeg vil godt – igen i år – rose Marie Kruse skole for jeres høje faglige ambitioner på elevernes vegne - og for jeres evne til hele tiden at forny jer. Furesø kommune er stolte af jer – og jeres elever.
Der har lige været folketingsvalg, og nogle af jer har måske stemt for første gang. Det håber jeg I hvert fald, selv om valget jo lå midt i eksamenslæsningen.
Et af valgets temaer var balancen mellem på den ene side ønsket om individuel frihed, valgmuligheder og personligt ansvar og på den anden side fordelene ved stærke fællesskaber.
Jeg mødte i går én, der for sjov sagde, at hvis alle bare sørger for sig selv, så bliver der jo sørget for alle. Men det ved vi jo godt ikke holder. Jeg er sikker på, at også I har oplevet, at der hvor livet for alvor får værdi er der, hvor man rækker ud mod hinanden og måske ligefrem kan være noget for hinanden. En klog – nu aldrende popdiva - nemlig Madonna - har sagt: ”I am because we are”. Jeg er noget, fordi vi kan noget sammen
Da Herrelandsholdet i fodbold for nylig vandt en vigtig sejr over Serbien fortalte en af de nye talenter og store individualister Pierre Emil Højbjerg grædende om sin kærlighed til holdet. Sammenholdet gjorde forskellen og gav sejren. Her i Furesø har vi en vision om, at vores kommune skal være præget af stærke fælleskaber, hvor den enkelte borger engagerer sig og tager ansvar. På samme måde skal I finde ud af, hvilket fællesskab, som I vil bygge jeres liv på. Og I skal finde de fællesskaber, hvor I tør bringe jer selv i spil og prøve noget nyt. Der hvor man når længere ud end man egentlig troede muligt. Der – lige præcist der – finder I jeres drømme og de veje, I kan gå.
Søren Kirkegård har sagt: At vove er at tabe fodfæste et kort sekund. Ikke at vove er at tabe sig selv.
I skal ud og vove livet. Det er kæmpestort, smukt og dyrebart.
Men først skal i feste i den lyse sommer – som helt sikkert er på vej. Oluf Ring skrev i 1922 en meget smuk sommersang, der slutter med stroferne: Sol over grønne sletter - lykke og lyse nætter.
Jeg ønsker jer lykke og lyse nætter. Hold jer oprejst i lastbilerne i eftermiddag. Læn jer nu ikke for meget ud. Giv den gas på Williams plads. Pas godt på jer selv og hinanden.
