430.000 danskere har alvorlige symptomer på stress, men mange reagerer ikke på symptomerne i tide.

430.000 danskere har alvorlige symptomer på stress, men mange reagerer ikke på symptomerne i tide.

Hver niende dansker rammes af stress

Antallet af danskere, som bliver sygemeldt på grund af stress er stigende og koster årligt Danmark 14 milliarder kroner.

Søvnproblemer, træthed og irritabilitet er blot nogle af de symptomer på stress, som 430.000 danskere oplever dagligt. Da stress har flere symptomer, og ikke en fastlagt diagnose, betragtes det ikke som en officiel sygdom. Af denne grund reagerer mange danskere heller ikke på symptomerne i tide.
Derfor tilbyder Topdanmark Livsforsikring sine kunder anonym rådgivning fra erfarne psykologer, så snart de første stresstegn melder sig. Rådgivningen hedder Stressfri og er en del af selskabets Sundhedssikring.
- Al erfaring viser, at det er bedre at forebygge stress end at behandle stress. Derfor er det så vigtigt at være opmærksom på symptomerne, så der hurtigt kan sættes ind med forebyggende behandling, inden man udvikler stress, fortæller salgsleder hos Topdanmark i Køge, Nicolai Kjærbøl.

Når stress fører til sygdom

Stress kan inddeles i to kategorier: Den langvarige og den kortvarige stress. Den kortvarige udgave kender mange som korte perioder, hvor de har rigtig travlt. Situationer såsom eksamen, uheld, korte deadlines og konflikter er alle eksempler på episoder, hvor man kan opleve kortvarig stress. Her presses man fysisk og psykisk til at yde sit bedste indenfor en kort periode. 
Den langvarige stress er derimod en vedvarende anspændthed, hvis man fx ikke trives på arbejdet eller har problemer på hjemmefronten og ikke sørger for at få hvile mellem de travle perioder. 
- De fleste mennesker kender til at have travlt på jobbet eller i fritiden, men får man ikke gearet ned i perioder, så er det, at faresignalerne kan begynde at melde sig. Fordi stress ikke er en sygdom i sig selv, er der mange, som overser symptomerne, og så kan det udvikle både fysiske og psykiske sygdomme, der kan ende med alvorlig sygdom og dermed en sygemelding, forklarer Nicolai Kjærbøl. 
På trods af at stress ikke kan defineres som en decideret sygdom, fastslår Statens Institut for Folkesundhed, at stress kan ses som et folkesundhedsproblem, idet stress fungerer som en af de væsentligste kilder til en lang række følgesygdomme såsom angst, depression og hjerte-kar-sygdomme. 
 

Alle kan få stress

Det samlede billede de seneste fem år viser en markant stigning i antallet af stressramte danskere – en tendens, som de kan nikke genkendende til i Topdanmark Livsforsikring: 
- Der er sket en kraftig stigning i antallet af danskere, som henvender sig for at få rådgivning og behandling for stress. Derfor synes vi jo også, at det er vigtigt, at de er opmærksomme på deres ansatte, kolleger og familiemedlemmer og kender til stresssignalerne, så de kan hjælpe dem i tide, siger Nicolai Kjærbøl. 
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der blandt danskerne visse sammenhænge mellem et højt stressniveau og andre faktorer såsom rygning, overvægt og alder. Og nyeste tal fra Topdanmark Livsforsikring viser, at især veluddannede mænd mellem 28-42 år i karrierestillinger, overser symptomer på stress, hvorefter et forholdsvis stort antal udvikler depression og angst. 
- Hvis man opdager symptomer på begyndende stress, men ikke ved, hvordan det skal takles, så kan man ende med at gå rundt med problemerne alt for længe. Og så er det, at man kan blive rigtig syg. Vi oprettede Stressfri med det formål, at kunderne altid har et sted at søge råd og hjælp, så vi kan forebygge sygdommen før den rammer, fortæller Nicolai Kjærbøl.

Publiceret 27 September 2015 15:00