Solgt! For 140 millioner kroner - Se billeder af DK's bedste bilsamling

Rigmanden og bilsamleren Henrik Frederiksen havde det meste af sin imponerende samling. Se billeder af veteranbilsamlingen her!   Auktionen vlev holdt på Frederiksens herregård Lyngsbækgård ved Ebeltoft lørdag. Og auktionen var et tilløbsstykke for danske velhavere med benzin i blodet og bilsamlere fra hele verden.
Auktionen, der stod på i mere end fire timer indbragte i omegnen af 140 millioner kroner til Henrik Frederiksen, der så hele seancen fra første række.
Blandt de største aftagere af bilerne i Frederiksens samling var Kurt E. Daell, ejer af Harald Nyborg-kæden og bosiddende i Nordsjælland, købte seks af de imponerende veteranbiler til sin i forvejen store samling af veteranbiler. Den dyreste af de biler han erhvervede sig kostede 3,6 millioner, men der var køberne fra hele verden tilstede i lokalet, ligesom Bonhams Auctions stillede med telefonpassere, der modtog bud.
Mange røg ud af landet
Der var mange udenlandske – især amerikanske samlere - til stede i teltet og selv om Kurt E. Daell købte seks biler gik også en del af samlingens perler til udenlandske opkøbere og samlere.
Flere af bilerne i The Frederiksen Collection, som Bonhams havde navngivet den var mere end 100 år gamle – ældste bil var en Renault fra 1909, der blev solgt for 700.000 kroner. Men hovedparten af samlingen var, biler fra 1930'erne. De fleste renoveret til concours-vindende stand, og den slags biler er der helt åbenlyst et marked for.
Den højeste hammerslagspris ramte den utroligt smukke og sjældne Maybach DS 8 Zeppelin cabriolet fra 1933. Prisen endte på 17.200.000 kroner, uden sælæret på 15 % som Bonhams Auctions lægger oven i prisen, når køber kører kortet gennem maskinen.
John P. Shibles, amerikansk bilsamler, var rejst fra New Jersey i USA og han havde kig på to specifikke biler, men endte dog med 'kun' at købe den ene. En 1933 Stutz DV-32 roadster til omtrent 3,6 millioner kroner.
”Jeg har fulgt den her bil siden den blev fundet i en samling for omkring 20 år siden. Og nu har jeg købt den. Jeg er meget begejstret,” sagden den amerikanske samler, der – da hans bud på bilen fik hammerslag – kastede sin baseballkasket op i luften og gav et begejstret råb fra sig.
Beholder selv tolv
Henrik Frederiksen satte 48 biler på auktion. De fleste blev solgt, men enkelt  nåede ikke mindstebeløbet og er ifølge andre medier altså stadig i Hering Frederiksens samling.
Henrik Frederiksen har tidligere udtalt, at han beholder 12 biler. Så han skal ikke med bussen.

null

Publiceret 27 September 2015 11:00