Michael Hardinger sundede sig i den tomme teatersal efter at have oplevet premieren på Fredericia Teaters musical, baseret på Shubiduas musik. Foto: Peter Friis Autzen

Michael Hardinger sundede sig i den tomme teatersal efter at have oplevet premieren på Fredericia Teaters musical, baseret på Shubiduas musik. Foto: Peter Friis Autzen

Michael Hardinger om Shubidua-musical:

Bedre end bare professionelt

Shubidua-bagmanden jubler over det, han oplevede på scenen i Fredericia

Af
Peter Friis Autzen

 "De er pissegode," siger Michael Hardinger om Fredericia Teater efter at have oplevet urpremieren på millionforestillingen, der er baseret på Shubiduas musik.
"Den her forestilling viser, at vores sange ikke alle sammen bare var sjov og fis. Og at de sange, der var sjov og fis, alligevel har en bund af noget mere. Det oplever jeg her. Det er faktisk temmelig bevægende," siger Michael Hardinger.
Han blev dog ikke så bevæget, at han måtte tage et tørklæde i brug.
"Men det er kun fordi jeg ikke er den snøftende type," siger han med et grin.
Rasmus Seebach om musical: Rigtig, rigtig, rigtig, rigtig god!
Michael Hardinger havde på forhånd været spændt på, hvordan Fredericia Teater ville få Shubiduas sange til at fungere i en samlet historie.
"Det fungerede rigtig godt. Jeg kan jo huske de aftener, hvor vi sad og skrev teksterne. Og man kunne godt frygte, at en forestilling ville trække sangene et sted hen, hvor jeg ikke syntes, at de hører hjemme. Men det skete ikke. Og for eksempel en linje som den om, at det ville være skønt, hvis ens første kærlighed kom som den sidste ('Først Til Sidst' fra Shubidua 9). Et sjovt ordspil, men med masser af mening. Og hvor er den bare rigtig. Også her," siger han.
I det hele taget er Hardinger begejstret.
"Fredericia Teater har vist sig ikke bare at være professionelle - for dét kan også godt være lidt kedeligt. De er bedre end professionelle. Bevægende. Og sikke en teknik! Og sikke et orkester!", lyder det fra manden, der var med til at skabe Shubidua og var med i alle årene.

null

Publiceret 27 September 2015 07:30