“Mange vil generelt gerne hjælpe folk i nød,” siger professor i etik og filosof ved Roskilde Universitets Center, Thomas Søbirk.

“Mange vil generelt gerne hjælpe folk i nød,” siger professor i etik og filosof ved Roskilde Universitets Center, Thomas Søbirk.

Velgørenhed:

Du bliver lykkelig af at hjælpe andre

Vi vil generelt gerne hjælpe andre mennesker i nød, og det giver os en følelse af lykke

Af
Lotte Gyldenvang

Studier viser, at når man hjælper andre mennesker, eller ligefrem redder liv, så giver det en følelse af lykke. Det fortæller professor i etik og filosof ved Roskilde Universitets Center, Thomas Søbirk.

“Vi kender det, når man ser en person snuble på gaden, og man hjælper vedkommende på benene igen. Det giver en overskudsfølelse,” siger Thomas Søbirk og tilføjer, at mange generelt gerne vil hjælpe folk i nød.

“Vi kan se fra eksperimenter, at hvis du er alene et sted, og nogen er i nød, så hjælper 70 procent af os. Men hvis der er andre i nærheden, som bare kigger på og ikke gør noget, så hjælper kun 5 procent af os. Der er altså en slags tilskuereffekt, og det gælder både, hvis en person falder om på gaden, eller når folk dør af sult i Afrika. Vi tror, at andre handler rigtigt, og så gør vi som dem. Og der er det så vigtigt at turde tage det første skridt selv og være 'first mover', så andre kan blive inspireret af dig,” siger eksperten.

Charii er med til at sprede ringene i vandet, når det kommer til at støtte velgørende organisationer. Når man donerer penge til en organisation på Charii.com kan man dele sin gerning på facebook med en særlig knap.
“Vi anerkender, at mange ønsker at vise deres gode gerninger frem på sociale medier. Derfor har vi skabt den mulighed på Charii. Dog fremgår det ikke, hvilket beløb, der er doneret, så man ikke skal være flov over at støtte orangutangen med ti kroner,” siger Daniel Bach, stifter og medejer af Charii.
Netop muligheden for at dele sin gode gerning på facebook har ifølge Thomas Søbirk en afsmittende effekt.

“Vi inspireres af venner og familie og påvirker omgangskredsen til også at donere, når det vises på sociale medier. Nogle anser det som praleri, men de som modtager pengene er ligeglade. De er glade for, at nogen vil hjælpe. Og det er trods alt det vigtigste,” siger Thomas Søbirk.

null

Publiceret 27 September 2015 11:15