På klubområdet i Albertslund er der markant flere kvadratmeter end der er brug for, når man ser på antallet af medlemmer, siger Steen Christiansen (Soc.).

På klubområdet i Albertslund er der markant flere kvadratmeter end der er brug for, når man ser på antallet af medlemmer, siger Steen Christiansen (Soc.).

Borgmester svarer igen:

Klubber skal have et serviceeftersyn

Alt andet vil være uansvarligt, siger Steen Christiansen til kritikken fra Ø, DF, V og K

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Når der skal findes penge på klubområdet, handler det om kvadratmeter og at opnå den mest effektive udnyttelse af området.
Sådan lyder svaret fra borgmester Steen Christiansen (Soc.) til kritikken fra fire partier - Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative. Som omtalt her på albertslundposten.dk er de fire partier gået sammen om en fælles udtalelse, hvor de skarpt kritiserer udsigten til besparelser på området.
"På klubområdet i Albertslund er der markant flere kvadratmeter end der er brug for, når man ser på antallet af medlemmer. På samme måde er området overnormeret i forhold til antallet af faktiske medlemmer", siger Steen Christiansen.
"Det og hele administrationen af klubområdet er vi nødt til at give et serviceeftersyn i den kommende tid. Alt andet vil være økonomisk uansvarligt."
Det handler om at tænke langsigtet, tilføjer han:
"Vi skal på den lange bane sikre en mere effektiv drift. Og nok så vigtigt: Skabe klubber som forhåbentlig endnu flere unge i Albertslund vil benytte. Begge dele er vi også klar til at investere i. Præcis som vi har gjort på skoleområdet, når vi har sammenlagt skoler. "

SF: Det klinger hult

Leif Pedersen (SF), hvis parti indtil videre ser ud til at deltage i forliget, siger i en kort kommentar til kritikken fra Ø, DF, V og K:
"Det er påfaldende hvordan de borgerlige partier forsøger at udvise ansvarlighed, uden reelt at deltage i processen. Så kommer deres ansvarlighed til at klinge ganske hult."

null

Publiceret 28 September 2015 09:13