I september tog Claus Høgsholm fra Novo Nordisk, borgmester Dorte Meldgaard og direktør Susanne Hundsbæk-Pedersen de første tre spadestik til Novo Nordisks nye lager uden for Hillerød. Nu er der også et ny milliardfabrik på vej på grunden. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

I september tog Claus Høgsholm fra Novo Nordisk, borgmester Dorte Meldgaard og direktør Susanne Hundsbæk-Pedersen de første tre spadestik til Novo Nordisks nye lager uden for Hillerød. Nu er der også et ny milliardfabrik på vej på grunden. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Novo Nordisk investerer 2,1 milliarder i fabrik i Hillerød

Nye fabrik vil skabe 450 nye job i Hillerød

Novo Nordisk investerer 2,1 milliarder kroner i en ny fabrik på 10.300 kvadratmeter på Brennum Park i Hillerød. Fabrikken skal producere medicin til behandling af diabetes og behandling af overvægt.
Første spadestik bliver taget i dag, onsdag den 4. november, hvor Hillerøds borgmester Dorte Meldgaard vil sætte byggeriet i gang.
Fabrikken forventes at stå færdig i 2019 og kommer til at skabe 450 nye produktions- og ingeniørjobs i Hillerød, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger 1.900 medarbejdere, oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.
Den nye fyldefabrik kommer til at indeholde den seneste teknologi inden for insulinproduktion og skal sikre produktionskapacitet til eksisterende og fremtidige produkter indenfor diabetes.
”Investeringen i Hillerød understreger vores langsigtede ambition om at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark. Alene i år har vi skabt 1.000 nye arbejdspladser i Danmark, og heraf er 500 arbejdspladser i produktionen, hovedsageligt i Kalundborg og Hillerød,” udtaler Henrik Wulff, der er koncerndirektør for Novo Nordisks globale produktion, i meddelelesen.



Sådan skal den nye fabrik se ud, når den står færdig i 2019. Pressefoto

Sådan skal den nye fabrik se ud, når den står færdig i 2019. Pressefoto

Om Novo Nordisk i Hillerød:

Fabriksparken i Hillerød blev grundlagt i 1992 med et samlet areal på omkring 1.650.000 m2, hvoraf omkring 90.000 m2 anvendes til produktion, forskning og udvikling.

Området huser faciliteter til forskning og udvikling indenfor Novo Nordisks injektionspenne samt tre produktionsanlæg: en fabrik til støbning og præmontage af komponenter, en til påfyldning, montage og pakning af diabetesfærdigvarer og en til fremstilling af aktive lægemiddelstoffer til blødermedicin.

Novo Nordisk har løbende foretaget investeringer i fabriksparken på i gennemsnit omkring 350 mio. kr. om året.

Publiceret 04 November 2015 09:00