Danmark med uheldig rekord:

Dyreste europæiske land, når du skal...

Af
Daniel Sennek

Sende breve. Noget en del danskere stadig gør er lige blevet dobbelt så dyrt som hidtil. Prisen for at sende et brev stiger fra og med den 1. januar, altså i dag, til 19 kroner. Det kostede tidligere 10 kroner.
Det skyldes de teknologiske udvikling, at der sendes stadig færre breve i Danmark. Vi sender telefonbeskeder, e-mails, bruger de sociale medier eller lignende til at komme i kontakt med hinanden. Og det har revet tæppet væk under markedet for breve.
Danskerne sender så få breve, at Post Danmark har svært ved at få en forretning ud af det, lød forklaringen, da prisstigningerne blev bebudet for tre måneder siden.
- Vi er klar over, at prisstigningen er meget markant, men den afspejler omkostningen ved et brev, der skal hurtigt frem, sagde Henning Christensen, chef for PostNord Danmark, som Post Danmark er en del af, skriver DR.
De 19 kroner for et brev, der lander hos modtageren dagen efter, er langt højere end i noget andet europæisk land, ifølge en nylig opgørelse fra Radio24syv.
Malta har den laveste pris med 1,86 kroner.

Publiceret 01 January 2016 12:17