25 år som frivillig. Nu skal tiden også bruges på andet end skydning og træning, mener Jane Sønnichsen.

25 år som frivillig. Nu skal tiden også bruges på andet end skydning og træning, mener Jane Sønnichsen.

Frivillig i 25 år:

Nu begynder et nyt liv

Tre gange 25. Jane Sønnichsen, faderen Lars og broderen Jan nåede at fejre 25 års jubilæum i samme forening - sammen

“Nu begynder en ny del af mit liv, jeg tror jeg har vænnet mig til det,” siger Jane Sønnichsen der sammen med sin bror og far var trekløver og en stor bærende del af V.B.F's Skyttelaug Hinnerup i en årrække.
Stort set alle vågne timer i fritiden blev brugt på at opbygge og udvikle klubben og på dens medlemmer. Et utal af stævner over hele landet og masser af undervisningstimer til de yngste medlemmer har fyldt hendes liv.
34-årige Jane Sønnichsen fra Hadsten begyndte som ni-årig, da broderen fik sin første prøvetime. Dengang kørte familiens bil 50.000 kilometer om året til stævner og kampe rundt om i landet. Efter et par år blev faderen også træner og siden formand.

Riffel nummer 1

Hun mindes den gode modtagelse. Hyggen og tid. Tid til at lære, koncentrere sig og fokusere. Det vigtigste for en god skytte.
“Det var vinter. Vi kom her ned i kælderen. Jeg husker skranken, hvor en gråhåret ældre dame, Lene, tog imod. Vi satte os ved de gule stole og de brune kroborde og ventede. Så blev jeg kaldt ind af en træner. Jeg stod på en trækasse og jeg skød mit første skud med riffel nummer 1. Jeg fik ros af træneren og jeg havde skiven med i skole næste dag.”

Efter 25 år som medlem af V.B.F’s Skyttelaug Hinnerup, mange af dem som næstformand, nyder Jane Sønnichsen at der bliver mere tid til skydningen og et liv udenfor det frivillige. Foto Kian Johansen

Efter 25 år som medlem af V.B.F’s Skyttelaug Hinnerup, mange af dem som næstformand, nyder Jane Sønnichsen at der bliver mere tid til skydningen og et liv udenfor det frivillige. Foto Kian Johansen

Nød at hjælpe andre

Siddende i klublokalet under Rønbækskolen på en blå plaststol og omgivet af hvide vægge og med en moderne udstyret skydebane med automatisk hæve-sænkefunktion til skytterne, gør hun status.
“Hele vores barndom var skydning. Det har betydet alt for mig. Jeg har aldrig kendt til andet. Når de andre holdt fest lørdag tog jeg hjem før tid. Jeg skulle tidligt op for at skyde, eller af sted med børnene fra klubben,” siger Jane, der nu skal vænne sig til et liv, hvor også kæreste og venner uden for skydningen kan prioriteres.
“Jeg nød det. Det er så givende at hjælpe og udvikle andre,” siger Jane Sønnichsen der nåede at få 25 års nålen som frivillig på samme tid som sin far. Hun har været næstformand siden 2004 og indtil 2015. Faderen var formand fra 1997 til 2015. Broderen har været aktivt medlem, men ikke en del af bestyrelsen.

Et far-datter projekt

“Det var et far-datter projekt. En ånd. Det gode sammenhold. Jeg har fået de største venskaber gennem klubben,” fortæller Jane Sønnichsen, der stoppede samtidig som faderen i 2015, da en ny bestyrelse valgte en ny formand og andre kræfter skulle til. Samme dag fik de 25 års nålen.
“Vi har det fint med den nye bestyrelse og jeg bakker op om deres beslutninger,” tilføjer Jane Sønnichsen, der tog kontakt til FavrskovPosten, fordi hun gerne ville have at faderens store indsats blev nævnt.
Det største øjeblik i hendes frivillige karriere var da hun pludselig blev udvalgt til at være fanebærer til landsstævnet i 2010 i Holbæk.
“Jeg har aldrig været fanebærer før, men at gå der med fanen og mærke alle tilskuerne der ser på én. Det var stort.”

Lars Sønnichsen og datteren Jane Sønnichsen fik 25 års nålen i sommeren 2015, som medlemmer af V.B.F;s Skyttelaug Hinnerup.

Lars Sønnichsen og datteren Jane Sønnichsen fik 25 års nålen i sommeren 2015, som medlemmer af V.B.F;s Skyttelaug Hinnerup.

Janes andet hjem

Ellers har både hun og broderen hentet et par DM-mesterskaber hjem til klubben. Det har altid været broderen der vandt flest skydninger.
“Det piner en lillesøster at storebror vinder mest, men jeg har også brugt mere tid på at undervise og være i bestyrelsen. Nu håber jeg at få tiden til kun at skulle koncentrere mig om min egen skydning og mit eget liv,” smiler Jane Sønnichsen.
“Jeg har nærmest sovet her. Det troede mine forældre på et tidspunkt. Det her var mit andet hjem. Jeg var her jo også to gange om ugen og så hver weekend.”

Publiceret 01 January 2016 10:30