DMI:

Nu kommer både kulde og sne

2015 sluttede ekstremt mildt. Ifølge DMI var december måned den næstvarmeste og syvende vådeste december nogensinde målt. Men det ender brat nu. Vinden vender, og 2016 starter vinterligt.
Det er iskold luft, som strømmer ind over landet fra øst med mulighed for lokale snebyger. Temp. falder allerede i løbet af lørdagen til mellem frysepunktet og 6 graders frost, koldest på Bornholm, og det bliver blæsende med frisk vind til kuling fra øst og sydøst. Til natten er der fortsat mulighed for lokale snebyger, temperaturen kan nå ned til 7 graders frost og fortsat frisk til kuling fra øst og sydøst.
Først mod slutningen af ugen ventes en front at passere Danmark vestfra, og lidt lunere luft vil igen strømme ind over landet fra sydvest.

Publiceret 02 January 2016 09:57