'JEG SMADRER DIG':

Gik amok over tog-bøde til søster

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

For en 16-årig dreng fra Sjælland endte en togtur til Jylland søndag 3. januar brat med en sigtelse for trusler om vold og en overnatning i detentionen.
 
Ifølge Lokalpolitiet i Skanderborg havde drengens søster ingen billet med på togturen, og derfor fik hun en bøde af en DSB-kontrollør.
 
Det gjorde imidlertid hendes bror så ophidset, at han overfusede kontrolløren og truede med at smadre ham.
 
Kontrolløren kontaktede politiet, og da toget klokken 16.57 ankom til Skanderborg Station, stod betjente fra Sydøstjyllands Politi klar til at tage sig af den berusede og voldelige 16-årige, oplyser stationsleder Andreas Bryld Hansen.

null

Publiceret 04 January 2016 14:30